Statistiknyheder sætter fokus på de nyeste tal og tendenser i Nationalbankens statistikker. Statistiknyheder henvender sig til dig, der vil have hurtig indsigt i aktuelle finansielle data.

Værdipapirer

Obligationer bag F1-lån udgør nu under hver tiende realkreditobligation

De seneste år er obligationer bag F1-lån reduceret kraftigt, så de nu for første gang siden introduktionen udgør under 10 pct. af alle realkreditobligationer.



De seneste år er obligationer bag F1-lån reduceret kraftigt, så de nu for første gang siden introduktionen udgør under 10 pct. af alle realkreditobligationer. Tilbage på toppen i oktober 2012 udgjorde de 32 pct. af alle realkreditobligationer og mere end halvdelen af obligationerne bag rentetilpasningslån.

Reduktionen skyldes især, at det er blevet mere fordelagtigt at have realkreditlån med længere rentebinding, jf. Rentestatistik for penge- og realkreditinstitutter for maj 2016. Derved er der – navnligt siden midten af 2014 – sket et skifte mod rentetilpasningslån med længere rentebinding end 1 år (F3- og F5-lån). Samtidig er der i perioden kommet langt flere lange fastforrentede obligationer og variabelt forrentede obligationer, som dog typisk får fastsat en ny rente to gange årligt.

På trods af at realkreditlån med længere rentebinding er blevet stadig mere populære, skal omkring 40 pct. fortsat have fastsat en ny rente inden for 1 år. Det skyldes dels stigningen i lån baseret på variabelt forrentede obligationer, dels at nogle af obligationerne bag fx F3- og F5-lån vil udløbe inden for 1 år.

Udestående realkreditobligationer fordelt på type, 2007-16