Statistiknyheder sætter fokus på de nyeste tal og tendenser i Nationalbankens statistikker. Statistiknyheder henvender sig til dig, der vil have hurtig indsigt i aktuelle finansielle data.

Bank og realkredit

Top 1 pct. har mere end 20 pct. af indlånene

Én procent af danske privatkunder stod for 20,7 pct. af det samlede indlån i bankerne på 801,8 mia. kr. ved indgangen til 2020. Disse kunder havde alle over 1,8 mio. kr. i bankindlån og i gennemsnit 2,8 mio. kr. Til sammenligning havde den halvdel af danskerne med de laveste indlån blot 5,2 pct. af det samlede indlån.