Statistiknyheder sætter fokus på de nyeste tal og tendenser i Nationalbankens statistikker. Statistiknyheder henvender sig til dig, der vil have hurtig indsigt i aktuelle finansielle data.

Bank og realkredit

Realkreditgæld uden afdrag vokser igen

Danskerne fik i 2020 fornyet appetit på realkreditlån uden afdrag, hvor den samlede realkreditgæld uden afdrag voksede med 30,9 mia. kr. Realkreditlån uden afdrag har været en mulighed siden 2003, men siden 2012 har gælden uden afdrag generelt været aftagende. Ændringen i 2020 er således den første væsentlige stigning i flere år og den største stigning siden 2011.