Statistiknyheder sætter fokus på de nyeste tal og tendenser i Nationalbankens statistikker. Statistiknyheder henvender sig til dig, der vil have hurtig indsigt i aktuelle finansielle data.

Betalinger

Kortomsætningen i fysiske butikker er tilbage

Siden sidste genåbning er danskerne vendt tilbage til at handle i fysiske butikker. Det kan ses på kortomsætningen, som i 2. kvartal 2021 var tilbage på niveauet før corona. Mens kortomsætningen i fysiske butikker har været påvirket negativt af nedlukningerne, har e-handlen klaret sig bedre.