Statistiknyheder sætter fokus på de nyeste tal og tendenser i Nationalbankens statistikker. Statistiknyheder henvender sig til dig, der vil have hurtig indsigt i aktuelle finansielle data.

Danmarks udlandsformue

Udlandsformuen tilbage på niveauet før corona

Danmarks udlandsformue tog et stort dyk i 2020, men er siden årsskiftet steget med hele 170 mia. kr. og udgør ved udgangen af 1. kvartal 2021 1.765 mia. kr. Det svarer til 77 pct. af BNP. Danmarks udlandsformue er dermed tilbage på niveauet før corona.