Hver tredje har fravalgt fast rente ved konvertering

39.400 boligejere med fastforrentet realkreditlån har i 1. kvartal udnyttet den konverteringsmulighed, som de stigende renter har skabt. Den samlede værdi af de konverterede lån løber op i 51 mia. kr. Ved udgangen af 1. kvartal havde 779.000 boligejere fortsat et fastforrentet konverterbart realkreditlån med en kuponrente op til 1,5 pct., til en samlet værdi af 717 mia. kr.