Statistiknyheder sætter fokus på de nyeste tal og tendenser i Nationalbankens statistikker. Statistiknyheder henvender sig til dig, der vil have hurtig indsigt i aktuelle finansielle data.

Klima

Klimaaftrykket fra danske investorer er faldet

Danske institutionelle investorer, dvs. forsikrings- og pensionsselskaber og investeringsfonde, har investeret over 1.300 mia. kr. i børsnoterede virksomheder, som i varierende grad udleder drivhusgasser. Derved finansierede de tilsammen udledning af 10,9 mio. ton drivhusgasser i 2022, hvilket er et fald på omkring 20 pct. siden 2018. Investorerne er samtidig blevet mindre eksponeret mod aktier i virksomheder med en høj udledning af drivhusgasser målt i forhold til omsætning. Tallene for investorernes klimaaftryk fremgår af en ny offentliggørelse af klimarelaterede indikatorer fra Nationalbanken.



|

Finansiering af drivhusgasudledninger

Finansielle selskabers klimaaftryk sker primært gennem finansiering af ikke-finansielle virksomheders aktiviteter, som i varierende grad udleder drivhusgasser. Investorers klimaaftryk er knyttet til investeringer i aktier og virksomhedsobligationer, mens bankers klimaaftryk især er knyttet til erhvervsudlån.

For eksempel vil en investeringsfond finansiere udledninger på 20.000 ton CO2-ækvivalenter, CO2e, hvis den ejer aktier og virksomhedsobligationer svarende til 10 pct. af værdien af en virksomhed, som udleder 200.000 ton CO2e årligt. Opgjort på den måde finansierede de danske investeringsfonde udledning af i alt 4 mio. ton CO2e i 2022 gennem deres investeringer i aktier og obligationer på ca. 500 mia. kr. i børsnoterede virksomheder. Størstedelen af udledningen af drivhusgasser sker i udenlandske virksomheder, da investeringsfonde i højere grad investerer i udenlandske aktier end i danske aktier.

De danske forsikrings- og pensionsselskaber inkl. de investeringsfonde, som de ejer, finansierede udledning af 6,9 mio. ton CO2e gennem deres investeringer på ca. 800 mia. kr. i børsnoterede virksomheder. Det er mere end investeringsfondene, da forsikrings og pensionsselskaberne forvalter større formuer i børsnoterede aktier og virksomhedsobligationer.

 

Opgørelsen af de finansierede udledninger måler de drivhusgasser, der direkte og indirekte er kontrolleret af virksomhederne. Det kan fx være afbrænding af fossile brændsler i forbindelse med produktionen eller udledninger fra energikøb hos forsyningsselskaber (scope 1- og scope 2-udledninger).

Andre udledninger af drivhusgasser, der er knyttet til virksomhedernes værdikæde, er ikke med i de finansierede udledninger. Det kan fx være udledninger knyttet til bearbejdning af materialer hos leverandører eller udledninger fra brugen af produkter (scope 3-udledninger).

Procentuelt har forsikrings- og pensionsselskaberne nedbragt de finansierede udledninger med 20 pct. fra 2018 til 2022, mens reduktionen er 23 pct. hos investeringsfondene, se figur 1.

Faldet i de finansierede udledninger skyldes først og fremmest, at både forsikrings- og pensionsselskaber og investeringsfonde har nedbragt deres ejerandele i virksomheder med store udledninger af drivhusgasser. Dernæst er udledningen af drivhusgasser stagneret eller faldet i en del virksomheder siden 2018.

Anm.:

Finansierede udledninger (scope 1 og 2) via børsnoterede aktier og virksomhedsobligationer i ikke-finansielle virksomheder. Årsdata beregnet ved kvartalsgennemsnit. *2022 er foreløbige tal, se kilder og metoder (link). 

Kilde:

Danmarks Nationalbank.

Eksponering mod udledningsintensive aktiviteter

Forsikrings- og pensionsselskaber og investeringsfonde er blevet mindre eksponeret mod aktier i udledningsintensive virksomheder siden 2018. Det bidrager til at reducere risikoen for, at klimaregulering, fx CO2-afgifter, og andre krav i forbindelse med den grønne omstilling kan reducere værdien af investeringerne, de såkaldte omstillingsrisici. Udledningsintensive virksomheder er kendetegnet ved at have store udledninger af drivhusgasser i forhold til omsætningen, og de er dermed forholdsvis mere udsat for omstillingsrisici.

En porteføljes eksponering mod omstillingsrisici kan beskrives ved hjælp af den analytiske indikator WACI. Indikatoren måler den vægtede gennemsnitlige udledningsintensitet af drivhusgasser for hver mio. kr. i omsætning i de virksomheder, der indgår i en aktieportefølje. En høj WACI-værdi betyder derfor, at en stor andel af aktieporteføljen er investeret i udledningsintensive virksomheder. I 2022 blev der i gennemsnit udledt omkring 20 ton CO2e for hver mio. kr. i omsætning i de børsnoter de virksomheder, som indgik i aktieporteføljerne, se figur 2. Deter et fald på ca. 40 pct. i forhold til 2018, hvor udledningsintensiteten i gennemsnit var omkring 35 ton CO2e pr. mio. kr. i omsætning.

Anm.:

Vægtet gennemsnitlig udledningsintensitet, WACI, er opgjort for børsnoterede aktier og virksomhedsobligationer i ikkefinansielle virksomheder. Data er opgjort ultimo året (4. kvartal). *2022 er foreløbige tal, se kilder og metoder (link). 

Kilde:

Danmarks Nationalbank.

Indikatoren viser dermed, at både forsikrings- og pensionsselskabers og investeringsfondes eksponering mod udledningsintensive virksomheder er faldet betydeligt. Faldet i eksponeringen skyldes bl.a., at de store investorer har reduceret deres porteføljeandel af udledningsintensive investeringer. Det samlede fald i udledning skyldes også faldende udledninger i de enkelte virksomheder målt i forhold til omsætningen, se figur 3.

Anm.:

Vægtet gennemsnitlig udledningsintensitet er indekseret til 100 i 2018. Summer stemmer ikke nødvendigvis på grund af afrunding. Reduktionen er dekomponeret på bidrag fra (i) ændringer i porteføljeandel i udledningsintensive virksomheder og (ii) ændringer i den gennemsnitlige udledningsintensitet (drivhusgasudledninger i forhold til omsætning).

Kilde:

Danmarks Nationalbank.

Sådan har vi gjort

Den finansielle sektor er med til at finansiere samfundets aktiviteter gennem lån og investeringer, og den bidrager derved til at finansiere udledningen af drivhusgasser. Rapportering om finansielle investeringers klimaaftryk er et område i løbende udvikling, samtidig med at rapportering om bæredygtighed har vundet udbredelse.

Nationalbanken monitorerer bredt udviklingen i den finansielle sektor og vil fremover offentliggøre data for en række klimarelaterede indikatorer. Indikatorerne viser både aspekter af finansieringen af udledning af drivhusgasser og den finansielle sektors eksponering mod udledningsintensive virksomheder.

Der findes endnu ikke en global standard for, hvordan eksponering mod finansielle klimarisici skal opgøres. I Nationalbankens opgørelse er de valgte indikatorer baseret på anbefalinger fra organisationen Financial Stability Boards Task Force on Climate-Related Financial Disclosures, TCFD, og organisationen Partnership for Carbon Accounting Financials, PCAF, som arbejder på at skabe et s t fælles globale rapporteringsstandarder. I statistikken indgår bl.a. de finansierede CO2e-emissioner og den vægtede gennemsnitlige udledningsintensitet, WACI.

De klimarelaterede indikatorer kan imidlertid ikke fuldt ud belyse den finansielle sektors klimaaftryk. Det hænger bl.a. sammen med datakvaliteten. For eksempel findes der endnu ikke data for udledningen af drivhusgasser i de ikke-noterede aktier og virksomhedsobligationer. På samme vis indgår klimaaftrykket fra bankers erhvervsudlån til ikke-finansielle virksomheder heller ikke i de offentliggjorte data. De klimarelaterede indikatorer vil gradvist blive udvidet, efterhånden som datakvaliteten og datatilgængeligheden bliver bedre.

De klimarelaterede indikatorer skal fortolkes varsomt. Indikatorerne angiver udledningen af drivhusgasser, CO2e, fra de realøkonomiske aktiviteter i børsnoterede virksomheder. Indikatorerne følger ikke nødvendigvis udviklingen i de faktiske drivhusgasudledninger i økonomien, men kan afhænge af omlægning af aktieportefølje, pr sudvikling mv.

Der er redegjort nærmere for beregning og fortolkning af indikatorerne i Kilder og Metoder (link).