Statistiknyheder sætter fokus på de nyeste tal og tendenser i Nationalbankens statistikker. Statistiknyheder henvender sig til dig, der vil have hurtig indsigt i aktuelle finansielle data.
Stigende indlånsrenter i kølvandet på høj inflation
Den gennemsnitlige årlige rente på danske privat-kunders indlån var 0,69 pct. i marts 2023. Det er en stigning på 0,86 procentpoint i forhold til for et år siden og det højeste renteniveau siden 2015. Selv-om renterne igen er positive, så vil privatkunderne opleve, at værdien af deres opsparing i banken ud-hules på grund af den høje inflation. Stigningen i forbrugerpriserne (inflationen) er senest opgjort til 6,7 pct. for marts 2023.
Danske privatkunders gennemsnitlige indlånsrente er tilbage på niveauet for 2015
Anm.: Figuren viser den gennemsnitlige effektive indlånsrente p.a. for danske privatkunders (sektor 1430) indlån ekskl. puljeordninger.
|
Den gennemsnitlige årlige rente på danske privatkunders indlån var 0,69 pct. i marts 2023. Det er en stigning på 0,86 procentpoint i forhold til for et år siden og det højeste renteniveau siden 2015. Selvom renterne igen er positive, så vil privatkunderne opleve, at værdien af deres opsparing i banken udhules på grund af den høje inflation. Stigningen i forbrugerpriserne (inflationen) er senest opgjort til 6,7 pct. for marts 2023.1
Rentestigningerne på danskernes indlån kommer efter Nationalbankens renteforhøjelser det seneste år. Til sammenligning er den gennemsnitlige rente på danskernes lån i bankerne steget fra 3,19 pct. til 4,89 pct. Det er næsten dobbelt så meget som indlånsrenterne det seneste år, hvilket har øget bankernes rentemarginal.
Forrentning afhænger af typen af indlån
Næsten tre fjerdedele af privatkundernes indlån er placeret på konti uden binding. Denne del af indlånet havde i marts 2023 en årlig rente på 0,61 pct. i gennemsnit. Konti uden binding er primært almindelige lønkonti og budgetkonti – enten uden rente eller med en begrænset rente – men der indgår også opsparingskonti, hvor kunderne fx kun kan hæve gratis en gang om måneden. Herudover er der også udlånsrelaterede indlån, som fx kan være en prioritetskonto, hvor renten typisk vil afspejle det noget højere renteniveau på det tilknyttede prioritetslån i kundens ejendom.
Den resterende del af privatkundernes indlån er med en form for tidsbinding. Det kan fx være opsparingskonti med en aftalt løbetid på et specifikt antal måneder samt pensionskonti og børneopsparinger. Renten på den del af privatkundernes indlån med binding, som ikke er investeret i puljer, var i marts 1,22 pct. i gennemsnit.
Indlånet øget til 1.089 mia. kr.
Gennem det seneste år er privatkundernes indlån øget med 34 mia. kr. til 1.089 mia. kr. (heraf 168 mia. kr. i puljeordning), svarende til en årlig vækstrate på 3,2 pct. Det svarer til, at hver dansker i gennemsnit har ca. 183.000 kr. stående i banken. Gennemsnittet afspejler dog ikke en typisk dansker, idet variationen i danskernes bankindeståender er meget stor.