Renter og valutakurser
0 Administrative oplysninger om statistikproduktet
1 Indhold
2 Tid
3 Pålidelighed og usikkerhed
4 Sammenlignelighed
5 Tilgængelighed
6 Supplerende dokumentation
0 Administrative oplysninger om statistikproduktet0.1 Navn Renter og valutakurser.
0.2 EmnegruppeRentestatistik
Valutakurser
Penge- og kapitalmarked.
0.3 Ansvarlig myndighed, kontor, person mv.
0.4 Formål og historie
Statistikken bruges som referenceramme ved indgåelse af aftaler indeholdende veksling af valuta og/eller rentebærende aktiver og passiver.
Nationalbanken har historisk indsamlet oplysningerne.
0.5 Brugere og anvendelsesområder Pengeinstitutter, andre finansielle virksomheder, ikke-finansielle virksomheder, privatpersoner, interesseorganisationer.
0.6 Kilder Nationalbanken.
0.7 Indsamlingshjemmel Indsamles som led i Nationalbankens almindelige virke.
0.8 Respondentbyrde Ingen – indsamles som led i Nationalbankens almindelige virke.
1.1 Indholdsbeskrivelse Statistikken indeholder de officielle rentesatser og valutakurser fastsat af Nationalbanken eller observeret på pengemarkedet.
1.2 Statistiske begreberFoliokonti På foliokonti indsætter pengeinstitutterne overskydende likviditet på anfordring.
Indskudsbeviser
Indskudsbeviser, som normalt sælges sidste bankdag i ugen og har en løbetid på 7 dage, bærer ikke rente, men sælges til underkurs, således at det implicitte afkast udgør indskudsbevisrenten. Ved annoncerede tilbagekøb af indskudsbeviser beregner Nationalbanken sig normalt et beskedent rentetillæg i forhold til de viste satser.
Udlånsforretninger
I de ugentlige markedsoperationer kan modparterne låne i 7 dage mod sikkerhed eller placere likviditet i 7 dage ved køb af indskudsbeviser. I de månedlige markedsoperationer kan modparterne låne i 6 måneder mod sikkerhed. Renten på 6-måneders udlån er variabel, fastsat til Nationalbankens 7-dages udlånsrente.
Pengemarkedsrenter
Tomorrow/next-renten er en interbank-sats for usikrede pengemarkedsudlån beregnet som et omsætningsvægtet gennemsnit af 12 indberetteres satser.
Valutakurser
De viste valutakurser afspejler markedskurserne kl. 14.15 fra og med januar 2002. Indtil udgangen af december 2001 afspejledes markedskurserne kl. 11.30. De anvendte betegnelser er de internationale ISO-koder og dækker over følgende valutaer:
Euro | EUR | Svenske kroner | SEK | Japanske yen | JPY |
Amerikanske dollar | USD | Norske kroner | NOK | | |
Britiske pund | GBP | Schweiziske franc | CHF | | |
| | | | | |
Australske dollar | AUD | Kinesiske yuan renminbi | CNY | Sydafrikanske rand | ZAR |
Brasilianske real | BRL | Kroatiske kuna | HRK | Sydkoreanske won | KRW |
Bulgarske lev | BGN | Malaysiske ringgit | MYR | Thailandske baht | THB |
Canadiske dollar | CAD | Mexicanske peso | MXN | Tjekkiske koruna | CZK |
Filippinske peso | PHP | New Zealandske dollar | NZD | Tyrkiske lira | TRY |
Hongkong dollar | HKD | Polske zloty | PLN | Ungarske forint | HUF |
Indiske rupee | INR | Rumænske lei | RON | SDR | XDR |
Indonesiske rupiah | IDR | Russiske rubel | RUB | | |
Israelske shekel | ILS | Singapore dollar | SGD | |
Nominel effektiv kronekurs Indekset for den nominelle effektive kronekurs er en geometrisk sammenvejning af udviklingen i 27 af Danmarks vigtigste handelspartneres valutaer over for den danske krone, og beregningen foretages på basis af valutakurserne kl. 14.15 hver bankdag. Fra januar 2015 er vægtgrundlaget baseret på industrivarehandlen i 2014. De anvendte forbrugerprisindeks er nationale indeks beregnet af de nationale statistikbureauer.
I beregningen af forbrugerpriser i udlandet samt den reale effektive kronekurs baseret på henholdsvis forbrugerpriser og timelønninger indgår kun 25 lande.
En stigning i et kronekursindeks er udtryk for en nominel eller real appreciering af kronen.
2 Tid
2.1 Referencetid
Statistikken opgøres dagligt, månedlig og årligt. Enkelte kurser opgøres endvidere på kvartalsbasis.
2.2 Udgivelsestid
Data opdateres dagligt.
For renter
Månedsdata offentliggøres 2. bankdag efter månedsafslutning.
Årsdata offentliggøres 2. bankdag efter årets afslutning.
Kvartalsdata offentliggøres 2. bankdag efter kvartalets afslutning.
For valutakurser
Månedsdata offentliggøres 1. bankdag efter månedsafslutning.
Årsdata offentliggøres 1. bankdag efter årets afslutning.
Kvartalsdata offentliggøres 1. bankdag efter kvartalets afslutning.
2.3 Punktlighed
Statistikken offentliggøres til annonceret tid.
2.4 Hyppighed
Der offentliggøres nye tal ved hver offentliggørelse uanset frekvens.
3 Pålidelighed og usikkerhed
3.1 Samlet pålidelighed
Høj. Nationalbanken offentliggør de officielle tal for både rentesatser og valutakurser.
3.2 Usikkerhedskilder
Ingen.
3.3 Tal for usikkerhed
Der foretages ingen usikkerhedsberegning.
4 Sammenlignelighed
4.1 Sammenlignelighed over tid
Der findes ikke tidligere opgørelser.
4.2 Sammenlignelighed med anden statistik
Kan sammenlignes med andre centralbankens valutakurser.
4.3 Forhold mellem foreløbige og endelige tal
Der offentliggøres kun endelige tal.
5 Tilgængelighed
5.1 Distributionskanaler
Offentliggøres på:
www.nationalbanken.dk
http://nationalbanken.statistikbank.dk - for renter
http://nationalbanken.statistikbank.dk - for valutakurser
www.statistikbanken.dk
Se også Danmarks Nationalbank, Beretning og regnskab.
Diverse historiske rentesatser kan findes på Arkiv_DNRENTD.csv
5.2 Grundmateriale: Lagring og anvendelsesmuligheder
Materialet lagres i Nationalbankens statistisk afdelings database.
5.3 Dokumentation
Ingen.
5.4 Øvrige oplysninger
Ingen.
6 Supplerende dokumentation
Ingen.
Sidst revideret: 11-09-2017