Valutakurser

Nationalbanken sørger for, at kronekursen over for euro hver dag ligger meget stabilt omkring centralkursen på 7,46038 kr. Det gør vi som led i den såkaldte fastkurspolitik, som Danmark har ført siden begyndelsen af 1980'erne. Kronens kurs over for alle andre valutaer kan svinge frit og bestemmes af dagens handler på de internationale valutamarkeder. Her kan du se de seneste valutakurser angivet som prisen i danske kroner for 100 enheder udenlandsk valuta.


RUB

På grund af den aktuelle markedssituation for handlen med rubler er Den Europæiske Centralbank (ECB) ikke i stand til at fastsætte en valutakurs, der er repræsentativ for de aktuelle markedsforhold. ECB har derfor suspenderet sin offentliggørelse af en kursen for den russiske rubel indtil videre. ECB offentliggjorde senest en EUR/RUB-kurs den 1. marts 2022. På den baggrund offentliggør Nationalbanken ligeledes ingen valutakurs for rubler indtil videre.

SDR

SDR er en forkortelse for "Special Drawing Rights" og beregnes på baggrund af en kurv af valutaer bestående af amerikanske dollar, euro, britiske pund, japanske yen og kinesiske renminbi. Beregningen er senest ændret den 1. august 2022. Sammensætning og beregning af denne kurv offentliggøres af International Monetary Fund, IMF. Beregningen revideres løbende, næste planlagte revision ligger ultimo juli 2027.

Hent valutakurser via XML

Det er muligt at hente de seneste opdateringer af valutakurserne via XML:

Sådan fastsættes valutakurserne i praksis

Der fastsættes dagligt 31 valutakurser på baggrund af oplysninger fra en række centralbanker på en telekonference, der afholdes af Den Europæiske Centralbank, ECB, kl. 14.10. Tidspunktet for fastsættelsen af valutakurser blev ændret fra kl. 14.15 til kl. 14:10 startende fra 3. april 2023.

Fastsættelsen sker på baggrund af valutakurser i interbank-markedet og opgøres som midtpunktet mellem købs- og salgspris, på tidspunktet for telekonferencen.

Konkret indhenter ECB, tæt på det tidspunkt, hvor valutakurserne fastsættes, prisen på euro udtrykt i en række valutaer, herunder danske kroner, fra interbank-markedet via bankforbindelser og elektroniske handelssystemer og sætter den mest præcise valutakurs, det er muligt at finde på dette tidspunkt. På telekonferencen aftales valutakurserne, med eventuelle tilpasninger, endeligt mellem ECB og de deltagende centralbanker.

Nationalbanken anvender den fastsatte valutakurs mellem euro og kroner til at omregne de resterende 30 valutakurser til en pris i danske kroner.

ECB offentliggør de aftalte valutakurser fra telekonferencen kl. 16.00, hvorefter Nationalbanken hurtigst muligt offentliggør priserne i danske kroner.

Valutakurserne på Nationalbankens hjemmeside er indikative og er ikke til transaktionsformål.

Effektiv kronekurs

Kilde:

Nationalbanken

Den effektive kronekurs er beregnet som et vægtet gennemsnit af de bilaterale valutakurser over for de vigtigste af Danmarks handelspartnere. En stigning i indekset er udtryk for en styrkelse af kronen.

Vægtene er beregnet ud fra industrivarehandelen i 2018. En stigning i indekset er udtryk for en styrkelse af kronen.

Læs mere om den effektive kronekurs.

Se også