Rapporter er tilbagevendende beretninger om Nationalbankens arbejdsområder og virksomhed. Her finder du bl.a. Nationalbankens årsrapport. Rapporter er for dig, der har brug for en status og opdatering på den forgangne periode.

Statens låntagning og gæld

Statens låntagning og gæld 2022

Overskud på statens finanser medførte, at statsgælden faldt med ca. 115 mia. kr. til 323 mia. kr. ved udgangen af 2022, svarende til knap 12 pct. af BNP. Stigende renteniveauer i 2022 medførte, at den gennemsnitlige effektive rente på de nominelle statsobligationer udstedt i 2022 var 1,13 pct. p.a., hvilket er det højeste niveau siden 2013. De stigende renter påvirker dog ikke renteudgifterne på den del af statens nominelle gæld, som allerede er optaget.