Modpartsrisiko er risikoen for at lide et finansielt tab som følge af en modparts misligholdelse af sine betalingsforpligtelser. Staten anvender swaps i forbindelse med styringen af rente- og valutakursrisikoen. En swap med positiv markedsværdi udgør et aktiv for staten og eksponerer staten over for modpartens betalingsevne. Eksponeringen mod den enkelte modpart opgøres som markedsværdien i statens favør af den enkelte modparts swapportefølje fratrukket modpartens sikkerhedsstillelse.

For at nedbringe eksponeringen modtager staten sikkerhed for markedsværdien af swapporteføljen. I 2015 har staten afsluttet forhandlinger med swapmodparterne om nye, gensidige sikkerhedsstillelsesaftaler (CSA-aftaler), som indebærer, at staten også stiller sikkerhed til bankerne, når markedsværdien er i deres favør. Det giver staten mulighed for at opnå bedre vilkår i swapkontrakterne. CSA-aftalerne er karakteriseret ved:

• Gensidig forpligtelse til at stille sikkerhed.
• Eneste accepterede sikkerhed er danske kroner som kontantindskud.
• Den stillede sikkerhed forrentes med den danske Tomorrow/Next-rente. Renten kan blive negativ.
• Tærskelværdi på nul, dvs. fuld sikkerhedsstillelse for markedsværdien.
• Minimum transfer amount på 500.000 kr.

Eksisterende swaps er blevet overflyttet fra de gamle aftaler.