Digitalisering
TEMA Digitalisering
Tema Digitalisering

Digitalisering

Danskerne er blandt de mest digitaliserede i verden, og den digitale udvikling forandrer både samfundsøkonomien og den finansielle sektor. Nationalbanken følger derfor nøje med i de nye krav og muligheder, som øget digitalisering bringer med sig.

Digitaliseringen medfører forandringer. Vi får nye måder at købe og betale for varer på og nye måder at overføre penge til hinanden på. Men den øgede grad af digitalisering og nye digitale teknologier kan også have betydning for økonomiens vækstpotentiale og udviklingen på arbejdsmarkedet, da varepriser og vores samhandel med andre lande påvirkes af digitaliseringen.

Digitaliseringen åbner imidlertid også nye muligheder for svindel og cyberkriminalitet. Nationalbankens fokus på digitalisering handler derfor ikke kun om at undersøge og understøtte nye digitale betalingsmuligheder, men også om at sikre, at digitaliseringen ikke går ud over stabiliteten i den finansielle sektor eller i den digitale betalingsinfrastruktur, som Nationalbanken har ansvar for.

Digitaliseringen forandrer dansk økonomi

Mange kan nok huske dot-com-bølgen i starten af 00’erne, hvor mennesker over hele verden fik øjnene op for internettets muligheder for at digitalisere alt fra vareindkøb og simple selvbetjeningsløsninger. For nogle dot-com-virksomheder var succesen kortvarig, men digitaliseringen fortsætter den dag i dag med at skylle bølger af forandringer ind over verdenssamfundet, heriblandt både dansk erhvervsliv og den danske finansielle sektor.

Derfor er digitalisering også et vigtigt tema for Nationalbankens løbende arbejde med at forstå og vurdere dansk økonomi. Selvom udviklingen ses og mærkes tydeligst i de enkelte virksomheder og banker, har digitaliseringen også en dybere effekt på samfundsøkonomien.

Eksempelvis viste Nationalbankens økonomers undersøgelse i 2022 af danske virksomheder fra 2001-2018, at det inden for flere erhvervssektorer var de virksomheder, der havde taget digitale teknologier og aktiver mest i brug, der også oplevede den største vækst i omsætningen. Samme undersøgelse kunne dokumentere, at arbejdskraften i it-sektoren var blevet mere specialiseret. Det har godt nok resulteret i højere produktivitet for virksomhederne, men det kan også nedsætte fleksibiliteten blandt it-medarbejdere.

Digitaliseringen havde betydning for håndteringen af coronapandemien

I en undersøgelse fra 2021 konkluderede Nationalbankens økonomer, at højt digitaliserede landes økonomier har klaret sig bedre efter coronapandemien end mindre digitaliserede lande. Det hænger bl.a. sammen med, at de mere digitaliserede lande kunne sikre en højere grad af økonomisk kontinuitet under pandemien, fordi borgere, virksomheder og den offentlige sektor lettere kunne flytte en større del af detailhandlen online og opretholde mange arbejdsfunktioner hjemmefra.

Højere digitalisering er med til at forklare, hvorfor Danmark har klaret sig bedre end mange andre lande

Anm.:

Figuren angiver forskellen på det økonomiske tilbageslag mellem Danmark og det angivne land eller region. Positivt tal indikerer et større tilbageslag (mere negativ BNP-vækst) i landet eller regionen end i Danmark. EU er ekskl. Danmark.

Danmark er blandt de mest digitaliserede lande i Europa på betalingsområdet

Danskerne har i høj grad taget digitaliseringen til sig. I en undersøgelse fra 2022 konkluderer Europa-Kommissionen, at 93 pct. af den danske befolkning bruger internettet til at tilgå offentlige services, hvilket sammen med Sverige er den højeste andel blandt EU-landene. Danmark er også et af de lande i Europa, hvor den største andel af befolkningen handler på internettet. 88 pct. af befolkningen i Danmark har handlet på internettet det seneste år mod gennemsnitligt 68 pct. i EU.

Den digitale begejstring viser sig også på betalingsområdet, hvor brugen af digitale penge for længst har overhalet brugen af kontanter. Nationalbankens løbende analyser af danskerne betalingsvaner viser, at de fleste af danskernes betalinger i dag sker digitalt. I 2021 blev næsten 9 ud af 10 betalinger i fysiske forretninger foretaget digitalt, dvs. fx med et betalingskort eller med mobiltelefonen. Det er med til at gøre Danmark til et af de lande med flest korttransaktioner pr. indbygger. I 2021 foretog hver indbygger i Danmark i gennemsnit 393 korttransaktioner. Gennemsnittet i EU er på 167 korttransaktioner.

Nationalbanken følger løbende med i den digitale udvikling og understøtter, at den danske betalingsinfrastruktur – og dermed danskerne – fortsat drager nytte af de nye muligheder, som digitaliseringen af samfundet fører med sig. Udgangspunktet for vores arbejde er, at betalingssystemer og -løsninger skal være både effektive og sikre at benytte for danskerne.

Danmark er med i front, når det gælder digitale betalinger. I 2020 foretog hver indbygger i Danmark i gennemsnit 379 korttransaktioner. Gennemsnittet i EU er på 142 betalinger.

Cybersikkerhed er afgørende for den finansielle stabilitet

Sikkerhed i betalingssystemer og -løsninger handler ikke kun om at minimere risikoen for tekniske fejl. Øget digitalisering medfører også en øget risiko for cyberangreb, hvor personer eller organisationer med onde hensigter kan udnytte de digitale systemer til deres egen fordel. Eksempelvis til at overføre penge til sig selv eller ved at sætte et eller flere betalingssystemer ud af spil og på den måde påvirke en helt afgørende funktion i samfundet: de tusindvis af betalinger og pengeoverførsler, som finder sted hver eneste dag mellem borgere, virksomheder, banker m.fl.

Nationalbanken arbejder for at sikre stabilitet i det finansielle system generelt og er også selv ejer af konkrete systemer i den danske betalingsinfrastruktur. Vi overvåger og tester derfor løbende sikkerheden og beredskabet hos os selv og i den finansielle sektor. Eller, som det også kaldes, den operationelle robusthed.

Nationalbanken arbejder med operationel robusthed på to niveauer: dels internt i Nationalbanken, dels i et samarbejdsforum, hvor de store aktører i den finansielle sektor deltager og koordinerer både det forebyggende arbejde og beredskabet, i tilfælde af at der opstår hændelser, som kan påvirke den finansielle stabilitet. Nationalbanken er formand og sekretariat for forummet, som hedder Finansielt Sektorforum for Operationel Robusthed, eller i daglig tale bare FSOR. Arbejdet inkluderer bl.a. en risikoanalyse på sektorniveau, der opdateres hvert halve år, samt større beredskabsøvelser på tværs af sektoren.

Nye former for digitale penge i fremtiden?

Digitaliseringen er i rivende udvikling, og nye teknologiske landvindinger og nye finansielle aktører har de senere år skabt interesse for og debat om nye former for digitale penge og aktiver. Interessen er stor for bl.a. kryptoaktiver (fx bitcoin eller ethereum), for såkaldte stablecoins og for digitale centralbankpenge (CDBC).

Nationalbanken arbejder for, at der i Danmark er adgang til sikre og effektive penge og betalingsløsninger. Dette gælder, uanset hvilken løsning, udbyder eller teknologi der måtte stå bag udviklingen af nye typer for digitale penge eller betalingsløsninger.

Nye former for penge kan potentielt supplere de penge, vi har i dag, ved at de tilgængelige betalingsløsninger følger med en økonomi, der i stigende grad digitaliseres. Men nye typer af digitale penge og betalingsmidler indebærer også nye risici som svindel og cyberkriminalitet. Derfor følger Nationalbanken udviklingen på området tæt.

Penge har mange former, både fysiske og digitale. Nationalbanken følger udviklingen i nye former for digitale penge tæt.

Kryptoaktiver og stablecoins er præget af usikkerhed og store prisudsving

Kryptoaktiver er forbundet med stor spekulation og er præget af usikkerhed og voldsomme prisudsving. Det forstærkes af, at kryptoaktivers værdi, i modsætning til traditionelle finansielle aktiver, ikke understøttes af en underliggende indkomststrøm eller produktiv værdi.

Der kan være store udsving i kryptoaktivers værdi

Selvom de voldsomme kursudsving på kryptoaktiver får stor opmærksomhed i medierne, er udbredelsen af kryptoaktiver og stablecoins stadig meget begrænset. For nuværende er det derfor Nationalbankens vurdering, at udbredelsen af kryptoaktiver har begrænset betydning for stabiliteten i den finansielle sektor.

Der er dog risici forbundet med at facilitere finansielle tjenesteydelser, uanset den bagvedliggende teknologi, og således kan kryptoaktiver på sigt få implikationer for finansiel stabilitet, hvis udbredelsen fortsætter den nuværende tendens.

Det er heller ikke alle udstedere af de såkaldte stablecoins, der formår at fastholde en stabil værdi og således sikre, at købere eller investorer kan veksle deres stablecoins til de aktiver, som den pågældende stablecoin angives at følge værdien af. Særligt har der for nogle typer af stablecoins været eksempler på, at selv mindre værdiudsving har ledt til usikkerhed blandt investorerne med kraftige fald i værdien til følge. Det var bl.a. tilfældet for stablecoinen TerraUSD, der brød sammen i maj 2022.

Teknologien bag kryptoaktiver og stablecoins kaldes distributed ledger technology (DLT) og karakteriseres ved, at aktiverne understøttes af en decentral infrastruktur.

Fælleseuropæisk lovgivning finder anvendelse fra 2024

Der er behov for øget internationalt koordineret regulering af markederne for kryptoaktiver og stablecoins og andre nye former for digitale penge på samme måde, som det er tilfældet for fx banker, realkreditinstitutter og pensionsselskaber i dag. Det bærende princip må være, at identiske aktiviteter er underlagt samme regulering.

I EU træder en forordning om markeder for kryptoaktiver (MiCA-forordningen) formelt i kraft i juli 2023. Forordningen vil dog først finde anvendelse startende fra 2024. MiCA-forordningen har til formål at regulere virksomheder, der udsteder og yder services relateret til kryptoaktiver.

Overvejelser om digitale centralbankpenge (CBDC)

Centralbanker undersøger i stigende grad ny teknologi samt muligheden for at udstede såkaldte digitale centralbankpenge eller CBDC (central bank digital currency). Flere undersøger fx, om den eksisterende infrastruktur til afvikling af betalinger mellem banker kan suppleres med DLT.

Betalinger mellem banker baseret på DLT kaldes interbank-CBDC. Interbank-CBDC kan potentielt danne grundlag for hurtigere og mere effektive betalinger mellem finansielle institutioner, herunder også grænseoverskridende betalinger på tværs af valutaer.

Digitale centralbankpenge til borgere undersøges også af mange centralbanker, men få centralbanker har endnu besluttet at udstede en borgervendt CBDC. Årsagerne til at undersøge muligheden for en borgervendt CBDC varierer meget mellem centralbanker.

I Danmark er det finansielle system velfungerende, betalingsinfrastrukturen er sikker og effektiv, og alle danskere har adgang til en basal bankkonto. Blandt andet derfor mener Nationalbanken, at det ikke er tydeligt, hvordan en borgervendt CBDC i danske kroner kan bidrage til bedre og mere sikker adgang til betalinger og finansielle ydelser eller til at skabe mere sikre og effektive løsninger for borgere og samfundet generelt.

Nationalbanken følger udviklingen tæt og deltager aktivt i internationale arbejdsgrupper og fora med fokus på ny betalingsteknologi og muligheder og risici ved en borgervendt CBDC.

Nordisk samarbejde om digitalisering

Som et led i arbejdet med digitalisering har Nationalbanken etableret et nordisk innovationscenter i Stockholm sammen med Bank for International Settlements (BIS) og centralbankerne i Norge, Sverige og Island. Innovationscenteret skal bl.a. arbejde med projekter om digitale centralbankpenge og nye systemer til analyse af betalingsdata.

Mere konkret undersøger det nordiske innovationscenter muligheden for offline-transaktioner med brug af digitale centralbankpenge og muligheden for at identificere illegale aktiviteter, såsom hvidvask, ved brug af realtidsdata fra betalingssystemer.