Måske har du oplevet, at det i perioder pludseligt blev dyrere at fylde indkøbskurven i supermarkedet, og at meget andet også kostede mere, end det plejede at gøre? Mens priserne i andre perioder virkede mere stabile? Når priserne stiger over en bred kam, kaldes det inflation.
Inflation er et mål for, hvor meget forbrugerpriserne er steget. Det vil sige, hvor meget mere man som forbruger skal betale for de varer og tjenester, man køber. Hvis der har været en inflation på 5 pct. på et år, så skal man betale 105 kr. for at købe de samme varer og tjenester, som man kunne købe for 100 kr. for et år siden.
Hvis inflationen er høj, bliver dine penge i praksis mindre værd, fordi du kan købe mindre for dem. Man kan sige, at inflationen udhuler pengenes værdi.
Med høj inflation følger også ofte mere svingende inflation. Når fremtidens priser bliver sværere at forudse, bliver det sværere for borgere og virksomheder at træffe økonomiske beslutninger. Det er til skade for hele samfundets økonomi.
I Danmark har man, ligesom i de fleste andre lande, en ambition om at holde inflationen på et lavt og stabilt niveau.
Fald i inflationen betyder ikke nødvendigvis lavere priser
Når inflationen falder efter en periode med høj inflation, betyder det ikke nødvendigvis, at varerne i indkøbskurven bliver billigere. Det skyldes, at inflationen er et udtryk for prisudviklingen, ikke for prisniveauet i sig selv.
Et tænkt eksempel: Et fald i inflationen fra fx 5 pct. i januar til 2 pct. i november betyder, at mens priserne i januar var 5 pct. højere end samme tidspunkt sidste år (januar året før), er priserne nu kun 2 pct. højere sammenlignet med siden samme tidspunkt sidste år (november året før). Men der er stadig tale om en stigning.
Hvis man omvendt forestillede sig, at varerne i supermarkedet, og i samfundet generelt, blev 5 pct. billigere end året før, ville inflationen være på minus 5 pct. Negativ inflation kalder man også ”deflation”. Deflation kan få folk til at udskyde deres indkøb af varer og tjenesteydelser, fordi de forventer, at de kan købe dem billigere på et senere tidspunkt. Hvis alle gør det, kan det sætte økonomien i stå.
Når Den Europæiske Centralbank og andre centralbanker ikke sigter efter en inflation på 0 procent, skyldes det, at det giver en større risiko for, at inflationen bliver negativ.
Hyperinflation – når inflationen er ude af kontrol
Selvom mange danskere har oplevet, hvad pludselige prisstigninger kan betyde for deres egen privatøkonomi, bliver ulemperne ved inflation tydeligere, når vi kigger på de mere ekstreme tilfælde. Gennem historien har der været flere eksempler på, hvad ekstremt høj inflation, også kaldet hyperinflation, kan medføre.
Et eksempel på hyperinflation så man fx i Tyskland i 1920’erne. Da inflationen var på sit højeste, var den på svimlende 300.000 pct. om året. Priserne steg så meget, at pengene var ubrugelige som betalingsmiddel. En avis kostede 200 milliarder mark, og folk begyndte at tapetsere med pengesedler. Når man fik løn, måtte man skynde sig ud at købe varer for alle pengene, før de havde mistet deres værdi.
Et mere nutidigt eksempel har man kunnet opleve i Venezuela i 2018, hvor prisstigningerne nåede over 10.000 pct. om året.
Hvordan måler man inflationen i Danmark?
Herhjemme offentliggør Danmarks Statistik hver måned det såkaldte forbrugerprisindeks, som belyser prisudviklingen for de varer og tjenester, der indgår i husholdningernes forbrug på dansk område. Her sammenligner Danmarks Statistik den procentvise ændring af priserne i forhold til den samme måned et år tidligere.
Forbrugerprisindekset opgøres på baggrund af ca. 25.000 priser, der indsamles fra ca. 1.800 butikker, virksomheder og institutioner over hele landet. Priserne på de enkelte varer og tjenester indgår i forbrugerprisindekset med en vægt, der er baseret på deres andel af det samlede gennemsnitlige forbrug på tværs af alle danskere. Her er det vigtigt at bemærke to ting:
For det første er forbrugerprisindekset altså et mål for priserne på de varer og tjenester, som danskere over en bred kam køber og putter i deres indkøbskurv. Det betyder, at din kurv kan se anderledes ud.
For det andet udtrykker indekset et gennemsnit af varene i indkøbskurven. Derfor kan indekset godt stige, selvom nogle priser falder. For eksempel hvis priserne på andre varer, som fylder mere i kurven, stiger samtidig.
Hvordan kan centralbankerne påvirke inflationen?
Centralbankerne spiller en vigtig rolle i forhold til inflationen, da de har ansvaret for at sikre stabile priser i samfundet.
Centralbankernes vigtigste redskab til at påvirke inflationen er renten. Centralbankerne kan ændre den rente, som almindelige banker skal betale for at have penge stående i centralbanken, og det påvirker andre renter i samfundet. Ved at sætte renten op og gøre det dyrere at låne penge til fx forbrug og investeringer kan centralbankerne dæmpe efterspørgslen i økonomien og dermed inflationen. Omvendt kan centralbankerne også sætte renten ned for at øge efterspørgslen.
I euroområdet er det Den Europæiske Centralbank, ECB, der arbejder for en lav og stabil inflation. ECB har et mål om en inflation på 2 pct. på mellemlang sigt.
Inflationsforventninger spiller også ind
Når en centralbank som ECB arbejder for at opnå et bestemt inflationsmål nogle år ude i fremtiden, så spiller inflationsforventninger en stor rolle. Folks forventninger til, hvordan priserne udvikler sig i fremtiden, påvirker den måde, de bruger, låner og investerer penge på. Derfor indgår inflationsforventningerne også som en vigtig del, når ECB vurderer, hvad der skal gøres for at leve op til ambitionen om en stabil prisudvikling.
Danmarks Nationalbank holder også løbende øje med danskernes inflationsforventninger for blandt andet bedre at kunne vurdere, hvordan dansk økonomi vil udvikle sig. Det sker gennem Nationalbankens månedlige forventningsundersøgelse, hvor 6.000 tilfældigt udvalgte personer bliver inviteret til at deltage. Det er frivilligt at deltage i undersøgelsen.
Hvad gør Nationalbanken for at sikre lav og stabil inflation?
Som Danmarks centralbank er det en af Nationalbankens vigtigste opgaver at sørge for stabile priser.
I Danmark har man den såkaldte fastkurspolitik, der betyder, at Nationalbanken hele tiden sørger for at holde den danske kronekurs fast over for euroen. Det er derfor, at en euro altid koster omkring 7½ krone.
Ved at knytte kronen til euroen sørger Nationalbanken for, at prisniveauet – og dermed inflationen – over tid er det samme i Danmark som i euroområdet. Dermed ”importerer” vi i Danmark den prisstabilitet, som ECB arbejder for.
Siden fastkurspolitikkens indførelse har inflationen i Danmark stort set fulgt udviklingen i euroområdet
2020-2024: Pandemi, invasion i Ukraine og store udsving i inflationen
Efter mange årtier med lav inflation steg inflationen kraftigt omkring 2022 i kølvandet på blandt andet corona-pandemien og Ruslands invasion af Ukraine. I Danmark steg inflationen fra 0,4 pct. i oktober 2020 til 11,4 pct. i oktober 2022. Få år senere var inflationen tilbage på mere moderate niveauer.
Globale forstyrrelser i både udbud og efterspørgsel pressede inflationen op
Da corona-pandemien brød ud i begyndelsen af 2020, skabte den store, pludselige forstyrrelser i økonomien. De omfattende nedlukninger på tværs af kloden, der fulgte af pandemien, begrænsede udbuddet af ikke bare varer men også tjenester. I mange lande forsøgte man gennem store hjælpepakker at holde gang i efterspørgslen og undgå et for stort tilbageslag i økonomien. Da nedlukningerne blev ophævet, opstod der flaskehalse i de globale forsyningskæder, efter at meget af skibstrafikken også havde været sat på pause under pandemien. Den kraftige stimulering af efterspørgslen og forstyrrelser i udbuddet medvirkede til, at inflationen på kort tid begyndte at stige.
Et nyt stød til økonomien ventede imidlertid rundt om hjørnet: Ruslands invasion af Ukraine i februar 2022. Europa importerede inden invasionen store mængder gas fra Rusland til blandt andet produktion af elektricitet, og både Rusland og Ukraine var storeksportører af fødevarer. Krigen i Ukraine bidrog derfor hurtigt til yderligere inflation, denne gang drevet af store stigninger i priserne på både gas-, el- og fødevarer.
Stigende renter og normalisering af udbud og efterspørgsel fik inflationen ned igen
Lige så hurtigt inflationen var steget, næsten lige så hurtigt faldt den igen.
Begrænsningerne fra corona-pandemien var væk, hjælpepakkerne efterhånden udfaset, og flaskehalsene i de globale forsyningskæder var gradvist blevet afhjulpet. Europa havde også fundet alternative kilder til at fylde gaslagrene igen med faldende energipriser til følge.
I perioden 2022-2024 hævede Den Europæiske Centralbank, ECB i flere omgange renterne som reaktion på den høje inflation. På grund af fastkurspolitikken ændrede Danmarks Nationalbank renterne tilsvarende.
I takt med at renterne steg og lagde en dæmper på efterspørgslen, og både udbud og efterspørgsel gradvist blev normaliseret, begyndte inflationen også at falde igen. Både i Europa og i Danmark.
Efterhånden som inflationen faldt, sænkede ECB og Danmarks Nationalbank i 2024 og 2025 langsomt renten.
Geopolitisk uro påvirker fortsat inflationen
Geopolitisk usikkerhed, handelskonflikter og negativt stød til energi- og råvaremarkederne fra krigen i Mellemøsten fortsætter med at præge den danske og globale økonomi – med betydning for både inflationen og centralbankernes renteniveauer.
Du kan se Nationalbankens seneste udgivelser om inflation nedenfor.
Er du interesseret i at læse mere om, hvordan Nationalbanken forventer, at inflationen udvikler sig fremadrettet, kan du læse vores seneste prognose for dansk økonomi.