Hvad er inflation?
Prøv at forestille dig, at du en varm sommerdag får lyst til en kold sodavand. Du har nok en nogenlunde idé om, hvad den bør koste. Hvis den er væsentligt dyrere, er du med det samme klar over, at det er et dårligt tilbud. Men hvad hvis prisen på sodavand steg og steg hver eneste time?
Når du besøgte næste supermarked, og prisen var endnu højere, anede du ikke, om det var et endnu dårligere tilbud, eller om priserne blot var steget generelt på den tid, du var om at gå fra det ene supermarked til det næste. Et vanvittigt scenarie tænker du måske? Ikke desto mindre er det virkeligheden i lande, hvor prisstigninger er kommet helt ud af kontrol.
Inflation er, hvor meget priserne stiger på et år. En god måde at tænke på det er, at du fylder en indkøbsvogn med dagligvarer. Hvis varerne i vognen koster 1.000 kr. i år og 1.100 kr. næste år, så er der tale om en årlig prisstigning på 10 pct. – eller med andre ord har inflationen været 10 pct.
Inflationen opgøres hver måned ved, at Danmarks Statistik tjekker prisen på de samme ca. 25.000 varer i omkring 1.800 butikker.
Hvorfor er stabile priser vigtigt?
De fleste lande er enige om, at det er bedst, hvis inflationen er lav og stabil. En stabil udvikling i priserne er vigtig for økonomien – både for din privatøkonomi og for hele Danmarks økonomi. En lav og stabil inflation vil sige, at vi kan regne med, at priserne på varer udvikler sig i et roligt tempo. På den måde er vi sikre på, at pengenes værdi er nogenlunde konstant. Vi kan købe det samme for vores penge i dag, som vi kunne i går og kan i morgen.
Følg inflationen hos Danmarks Statistik
Hos Danmarks Statistik kan du følge inflationen løbende.
Nationalbanken og inflation
Inflation ude af kontrol
Problemet med inflation opstår, hvis den er høj og varierende. Hvis du ikke kan regne med, hvor meget priserne stiger i fremtiden, er det svært at træffe de rigtige økonomiske beslutninger. Hvis vi tænker på Danmarks økonomi som en pizza, kan en høj og varierende inflation betyde, at pizzaen, som vi alle skal dele, bliver mindre, og at den bliver uretfærdigt fordelt mellem os.
Hvis virksomhederne er meget usikre på, hvor høj inflationen vil være i fremtiden, har de svært ved at bedømme, hvor meget deres varer kan sælges til. Usikkerheden kan betyde, at de ikke investerer i nye maskiner, som ellers kunne forbedre og øge deres produktion af varer. Derved bliver den fremtidige økonomiske vækst mindre, end den kunne have været – pizzaen bliver mindre.
Hvis inflationen svinger uforudsigeligt, kan det være som et lotteri for dem, der skylder penge, og dem, der låner penge ud. Har du lånt 100 kr. til en ven, og priserne pludselig stiger, vil du kunne købe færre ting for de 100 kr., når du får dem tilbage. Omvendt vil din ven, der har lånt pengene, have brugt dem, mens han kunne få mere for pengene, og betaler dem tilbage nu, hvor de ikke er nær så meget værd – en uretfærdig fordeling af pizzaen.
Ekstrem høj inflation
Ulemperne ved ekstrem høj og varierende inflation bliver tydeligere, når vi kigger på de mere ekstraordinære tilfælde. Et eksempel er fra Tyskland i 1920’erne mellem de to verdenskrige. Tyskland trykte flere pengesedler for bl.a. at betale for krigsskaderne. Det førte til ekstrem høj inflation – også kaldet hyperinflation. Da inflationen var på sit højeste, var den 300.000 pct. om året. Priserne steg så meget, at pengene var ubrugelige som betalingsmiddel. En avis kostede 200 mia. mark og man skulle have en trillebør med penge med for at hente et brød hos bageren. Og folk begyndte at tapetsere med pengesedler, fordi de var mindre værd end tapet.
Lignende situationer har vi siden hen set i fx Zimbabwe. Her nåede inflationen i løbet af 2008 en årsrate på 89,7 trilliarder eller 89.700.000.000.000.000.000.000 pct. Det svarer til, at priserne fordobles hvert døgn.
Inflationen, der igen dukkede op
Fra at have været næsten glemt i flere årtier er inflation igen blevet noget, som mange bekymrer sig om. Det er fordi inflationen i mange år har været lav og stabil, men siden 2021 er priserne på en lang række varer og tjenester skudt i vejret. Det gælder både i udlandet og i Danmark.
En af årsagerne til den stigende inflation er coronapandemien. Pandemien ændrede både vores forbrug, og virksomhedernes muligheder for at producere og levere de varer, vi gerne ville købe. For eksempel kunne vi under nedlukningerne pludselig ikke længere bruge penge på restaurantbesøg og rejser – i stedet købte vi nye møbler og fjernsyn, som kunne bruges derhjemme. Derfor steg efterspørgslen efter nogle typer af varer. Samtidigt begrænsede nedlukningerne virksomhedernes mulighed for at fremstille og fragte varerne, derfor faldt udbuddet. Når der er større efterspørgsel, end der er udbud, fører det helt naturligt til, at priserne på varer stiger.
En anden grund til, at pandemien skubbede inflationen op, var, at man i flere lande var bange for, at økonomien ville gå i stå, og at befolkningen ville blive økonomisk ramt af nedlukningerne. Derfor valgte mange regeringer og centralbanker at tilføre penge til økonomien - fx gennem checks til borgerne. Det betød dog, at befolkningen fik flere penge og øgede deres forbrug. Hvilket igen øgede efterspørgslen og var med til at presse priserne op.
Endelig har Ruslands invasion af Ukraine givet et yderligere løft i priserne på især energi, fødevarer og metaller. Stigende priser på energi påvirker de omkostninger, som virksomhederne har til at producere. Som modsvar sætter virksomhederne prisen op på deres varer.
Internationalt, og i Danmark, arbejder centralbankerne fokuseret på at nedbringe inflationen og skabe stabilitet i økonomien.
Hvor kommer inflationen fra?
Overordnet set kan man sige, at når det går godt, og der er gang i økonomien, vil folk typisk købe mere, dvs., efterspørgslen stiger, og det kan få inflationen til at stige.
Lad os tage et eksempel. Det går godt for dansk økonomi. Dagligvarebutikken ser positivt på fremtiden. De forventer at få travlt, så de ansætter flere medarbejdere. De ekstra medarbejdere var tidligere arbejdsløse. Nu får de løn, som de bruger på at købe varer, fx tøj. Dermed stiger tøjbutikkernes salg. De får travlt, så de vil også gerne ansætte flere medarbejdere, men det er svært, fordi der nu er få, som ikke allerede har et job. Tøjbutikken tilbyder en lidt højere løn for at gøre det attraktivt at arbejde hos dem. Samtidig sætter de prisen på tøj lidt op for at dække omkostningerne. Sådan kan en spiral med stigende løn og priser begynde.
Inflation kan også komme fra udlandet. Hvis priserne på de varer, vi køber fra udlandet, stiger, vil det presse prisen i Danmark op. Det kan ske direkte på de varer, vi typisk importerer til Danmark, fx biler. Det kan også ske indirekte, fordi råvarepriserne stiger.
Et eksempel kan være prisstigninger på den olie, vi importerer. Den stigning vil fx gøre det dyrere for flyselskaberne, der skal bruge brændstof, og det fører i sidste ende til dyrere flybilletter for dig og mig.
Inflation
Prisudviklingen bestemmes aldrig alene ud fra én enkelt varekategori, men ud fra månedlige tjek af de samme ca. 25.000 varer fra omtrent 1.800 butikker. Det er Danmarks Statistik, der samler de mange forskellige priser til det, der kaldes forbrugerprisindekset.
Fastkurspolitikken
Det vigtigste værktøj, Nationalbanken har til at sikre stabile priser, dvs. en lav og stabil inflation, er fastkurspolitikken. Altså at sørge for, at værdien af den danske krone over for euroen er nogenlunde fast. Vi kender det fra vores ferier i Europa, hvor vi altid kan regne med, at en euro svarer til ca. 7,5 kroner.
I euroområdet, som er de lande, der har euroen som valuta, sørger Den Europæiske Centralbank, ECB, for en lav og stabil inflation. Ved at koble den danske krone til euroen og sørge for, at værdien af de to valutaer altid følges ad, vil inflationen i Danmark og euroområdet også følges ad. Med andre ord importerer vi i Danmark den stabile inflation fra euroområdet.
Fastkurspolitikken: Kom med i maskinrummet
Fastkurspolitikken, og hvordan Nationalbanken arbejder for at udføre den, kan være svært at forstå. Derfor er Manfred og Emil, der går i 9. klasse på Det Kgl. Vajsenhus' Skole, taget en tur til Nationalbanken for at snakke med Martin, der til daglig arbejder med at holde kursen stabil. I denne podcast forklarer Martin, hvordan det hele hænger sammen.
Køb og salg af valuta
Valutakursen er et andet ord for prisforholdet mellem to forskellige valutaer. For eksempel er den danske krones kurs over for euro altid omkring 7,5 - dvs., at en euro koster 7,5 kroner.
Valutakursen bestemmes af udbud og efterspørgsel. Hvis der er stor efterspørgsel efter kroner, altså at mange gerne vil købe kroner, så stiger kursen, og kronen bliver mere værd. Hvis der derimod er lille efterspørgsel efter kroner, altså at mange gerne vil sælge kroner, så falder kursen, og kronen bliver mindre værd.
Når Nationalbanken skal holde kronens værdi stabil over for euro, påvirker de netop udbuddet af efterspørgslen efter kroner. Det kaldes intervention, når Nationalbanken køber og sælger valuta for at holde kronens kurs stabil.
Nationalbanken gør faktisk lidt, som du selv gør, når du skal ud at rejse. De køber og sælger nemlig kroner.
I skal nu undersøge hvordan.
Valutareserven
Nationalbanken køber og sælger kroner for at holde kronens kurs stabil over for euro. Til det har Nationalbanken brug for et stort beredskab af penge. Derfor har Nationalbanken en valutareserve. Valutareserven består af en samling af forskellige valutaer, primært euro, som fx er placeret i udenlandske statsobligationer og som indskud i udenlandske banker.
Når Nationalbanken køber kroner og sælger valuta for at støtte kronekursen, vil valutareserven falde. Det omvendte er tilfældet, når Nationalbanken intervenerer for at svække kronen.