Pengestrømme
Når penge flyttes fra en bankkonto til en anden, er der tale om en pengestrøm. Det sker fx, når en virksomhed køber og sælger sine varer. Virksomheden modtager penge, idet den sælger en vare, og den betaler penge, når den køber en vare. Det sker også, når man får udbetalt løn for sit arbejde. I samfundet opstår der pengestrømme hele tiden – til og fra mange forskellige aktører.
Forestil dig, at du har fået et fritidsjob i en butik. Du arbejder i butikken 10 timer om ugen og modtager en fast timeløn for dit arbejde. Når butikken udbetaler din løn til din konto, sker der en pengestrøm fra butikken til dig.
Det økonomiske kredsløb
Det økonomiske kredsløb er en simpel model af et lands økonomi – altså samfundsøkonomien. Modellen viser, hvordan din privatøkonomi er en del af husholdningernes økonomi, og hvordan den hænger sammen med de andre dele af samfundet.
Der er fire vigtige aktører i det økonomiske kredsløb:
- Husholdningerne
- Virksomhederne
- Den offentlige sektor/Staten
- Bankerne.
Derudover kommer udlandet. Udlandet er især vigtigt for et lille land som Danmark, hvor vi handler meget på tværs af landegrænser. Vi køber varer hos andre lande – import, og vi sælger varer til andre lande – eksport.
Når du ser på det økonomiske kredsløb, er det vigtigt at forstå, at alle dele af kredsløbet er afhængige af hinanden. Hvis man ændrer vilkårene for en aktør, vil det få konsekvenser for de andre aktører i kredsløbet.
Hvis det offentlige eksempelvis sætter personskatten op, vil husholdningerne have færre penge til forbrug og købe mindre hos virksomhederne. Husholdningerne vil også have færre penge at spare op og sætte i banken. Sådan hænger hele det økonomiske kredsløb sammen. Ændrer man noget ét sted, vil det få betydning andre steder.
Danskernes betalingsvaner
Penge og betalinger er en vigtig del af hverdagen. Uanset om det er med sedler, Dankort eller mobiltelefon i hånden, kan du betale for varer på en måde, som er bekvem for både dig og den, der sælger varerne. De fleste danskerne foretrækker dog at betale med elektroniske betalingsløsninger frem for kontanter. Elektroniske betalinger vælges særligt af unge danskere, og mange unge har få eller ingen kontanter på sig. Danskernes betalingsvaner har ændret sig i takt med, at nye og smarte betalingsløsninger er blevet udviklet.
Tillid til pengene
Tillid til penge er afgørende for et velfungerende samfund, da det er penge, der gør det muligt for befolkningen og virksomheder at handle med hinanden. For at man kan have tillid til penge, skal man være sikker på, at pengene er tilgængelige, og at de er accepteret som betaling i samfundet, samt at de holder deres værdi over tid. Nationalbanken spiller altså en vigtig rolle i at sikre tilliden til penge.
Men hvordan kommer det egentlig til at være i fremtiden med penge? Hvordan vil fremtidens betalingsmetoder se ud? Og kan vi blive ved med at have tillid til de betalingsformer, der kommer i fremtiden?
Marcus og Jakob fra Rudersdal Lilleskole har taget en snak med nationalbankdirektør Signe Krogstrup om netop fremtidens penge.
Pengenes tre funktioner
I tidligere tiders primitive samfund, før penge blev opfundet, byttede man varer med hinanden. Man måtte forsøge at bytte, hvad man ejede, til det, man havde brug for. Når man ser tilbage på, hvor besværligt det var at handle i en bytteøkonomi uden penge, står det tydeligt frem, at penge har tre vigtige funktioner.