Statistiknyheder sætter fokus på de nyeste tal og tendenser i Nationalbankens statistikker. Statistiknyheder henvender sig til dig, der vil have hurtig indsigt i aktuelle finansielle data.
Fornyet vækst i bankernes udlån til erhverv
De seneste tre måneder har årsvækstraterne i bankernes udlån til erhverv været positive. Det er første gang siden 2008, at nyudlån på årsbasis overstiger indfrielser af udestående erhvervslån.
De seneste tre måneder har årsvækstraterne i bankernes udlån til erhverv været positive. Det er første gang siden 2008, at nyudlån på årsbasis overstiger indfrielser af udestående erhvervslån. Samtidig er væksten i udlånet hos realkreditinstitutterne – som har været positiv men faldende fra midten af 2008 – dog næsten gået i stå. Under ét har banker og realkreditinstitutter haft positive årsvækstrater i udlånet til erhverv siden midten af 2013.
Efter overgangen til den nye MFI-statistik offentliggør Nationalbanken et såkaldt "indeks over nominelle beholdninger", der er målrettet til at belyse kreditudviklingen. Indekset afspejler bidraget fra nettotransaktioner1 til væksten i udlånsbalancen2, og er dermed renset for tab på udlån og overdragelse af lån til andre sektorer. Væksten i udlånet opgøres fremover, som ovenfor, primært på baggrund af dette indeks.
1 Nettotransaktioner i udlån defineres som summen af nyudlån og forhøjelser af udestående lån fratrukket summen af afdrag og indfrielser på udestående lån.
2 Indekset over nominelle beholdninger beregnes ud fra følgende formel:
hvor It er kædeindeksværdier i måned t, Bt-1 er den udestående mængde i måned t-1, og Tt er nettotransaktionerne i måned t.
Årsvækst i udlån til erhverv i Danmark på baggrund af indeks over nominelle beholdninger |
![]() |
Udlån til indlændinge
Ultimo, mia. kr. | 2012 | 2013 | | dec. 13 | jan. 14 | feb. 14 | |
---|---|---|---|---|---|---|---|
Den konsoliderede MFI-sektor | 3.783 | 3.864 | | 3.864 | 3.860 | 3.848 | |
Pengeinstitutters udlån til | | | | | | | |
husholdninger | 551 | 539 | | 539 | 531 | 529 | |
erhvervsvirksomheder | 392 | 358 | | 358 | 354 | 352 | |
I alt til ikke-MFI'er | 1.330 | 1.183 | | 1.183 | 1.1 | 64 | 1.146 |
Realkreditinstitutters realkreditudlån til | | | | | |||
husholdninger | 1.800 | 1.794 | | 1.794 | 1.799 | 1.803 | |
erhvervsvirksomheder | 578 | 662 | | 662 | 667 | 669 | |
I alt til ikke-MFI'er | 2.454 | 2.511 | | 2.511 | 2.526 | ||
2.532 | |||||||
| | | | | | |