Statistiknyheder sætter fokus på de nyeste tal og tendenser i Nationalbankens statistikker. Statistiknyheder henvender sig til dig, der vil have hurtig indsigt i aktuelle finansielle data.

Investeringsfonde

Husholdninger sælger obligationer og aktier til fordel for investeringsforeningsbeviser

Igennem de seneste tre år har de danske husholdninger løbende nedbragt deres investeringer i obligationer og aktier – i alt for henholdsvis ca. 60 og 10 mia. kr.



​Igennem de seneste tre år har de danske husholdninger løbende nedbragt deres investeringer i obligationer og aktier – i alt for henholdsvis ca. 60 og 10 mia. kr. Samtidig har de købt investeringsforeningsbeviser for omkring 55 mia. kr. Ved årsskiftet var deres samlede formue i investeringsforeninger dermed 371 mia. kr., hvilket svarer til 48 pct. af deres samlede værdipapirbeholdning mod 43 pct. for tre år siden.

Af de nye investeringer er 30 mia. kr. placeret i obligationsafdelinger, heraf godt 27 mia. kr. med fokus på udenlandske obligationer, og 20 mia. kr. i blandede afdelinger, der investerer i både aktier og obligationer. Det samlede afkast af husholdningernes investeringer i obligationsafdelinger har i perioden været relativt lavt og faldende. Det dækker dog over et gennemsnitligt højere afkast i afdelinger med fokus på udenlandske obligationer. De blandede afdelinger har leveret et højere afkast end de rene obligationsafdelinger.

Ved årsskiftet udgjorde obligations- og aktieafdelinger henholdsvis 54 og 35 pct. af husholdningernes formue i investeringsforeninger, svarende til et fald på 3 procentpoint for begge afdelingstyper over de foregående tre år. Omvendt er blandede afdelinger mere end fordoblet og udgør nu 11 pct.

Husholdningers akkumulerede investeringer og kvartalsvise afkast i investeringsforeninger​

​

 Investeringsforeningernes formue fordelt på afdelinger og udvalgte sektorer​

Mia. kr. aug-13sep-13okt-13nov-13dec-13
Aktieafdelinger​​​​​
Husholdninger117,39122,93126,96128,86129,49
Forsikring og pension 275,78287,74307,18313,83321,36
Øvrige163,08176,49183,62186,32187,05
Obligationsafdelinger​​​​​
Husholdninger200,15198,98201,95201,65199,67
Forsikring og pension 541,25553,07566,92567,66554,79
Øvrige189,52195,23191,77189,65175,03
Blandede afdelinger​​​​​
Husholdninger35,5236,3037,1637,8139,47
Forsikring og pension 43,9446,1245,8245,2045,75
Øvrige69,6471,4372,2772,7071,38
Hedgeafdelinger​​​​​
Husholdninger1,932,032,192,352,57
Forsikring og pension 1,441,451,471,491,51
Øvrige6,907,3210,4610,9811,26
Total​​​​​
Husholdninger354,98360,23368,27370,67371,19
Forsikring og pension 862,41888,39921,39928,19923,40
Øvrige429,14450,48458,12459,65444,72
Alle sektorer1.646,531.699,101.747,781.758,511.739,31