Statistiknyheder sætter fokus på de nyeste tal og tendenser i Nationalbankens statistikker. Statistiknyheder henvender sig til dig, der vil have hurtig indsigt i aktuelle finansielle data.
Stigende dollarkurs øger Danmarks nettoformue
Ved udgangen af 3. kvartal 2014 havde Danmark en nettoformue over for udlandet på 793 mia. kr. Det er en stigning på 68 mia. kr. i forhold til 2. kvartal 2014 og skyldes overskud på betalingsbalancens løbende poster (42 mia. kr.) samt positive værdireguleringer (26 mia. kr.)
Ved udgangen af 3. kvartal 2014 havde Danmark en nettoformue over for udlandet på 793 mia. kr. Det er en stigning på 68 mia. kr. i forhold til 2. kvartal 2014 og skyldes overskud på betalingsbalancens løbende poster (42 mia. kr.) samt positive værdireguleringer (26 mia. kr.)
Værdireguleringerne i 3. kvartal dækker over betydelige bruttobevægelser. Der har således været store valutakursgevinster (63 mia. kr.) på danskernes dollaraktiver, fordi dollaren i kvartalet steg i værdi over for kronen. Omvendt trækker det ned, at udlandets beholdning af danske aktier er steget mere i værdi (30 mia. kr.) end danskernes beholdning af udenlandske aktier er steget (3 mia. kr.).
Faldende renter – danske såvel som udenlandske - har generelt øget værdien af danskernes beholdning af udenlandske obligationer og udlændinges beholdning af danske obligationer. Samtidig har danske forsikrings- og pensionsselskaber fået betydelige gevinster på deres rentederivater. Samlet set har det øget nettoformuen.
Danmarks nettoaktiver over for udlandet |
![]() |
Danmarks aktiver og passiver over for udlandet
Mia. kr. | Beholdning ultimo 2. kvt. 2014 | Beholdning ultimo 3. kvt. 2014 |
---|---|---|
I alt | 725 | 793 |
Aktiver | 5.441 | 5.601 |
Passiver | 4.716 | 4.808 |
Direkte investeringer | 673 | 696 |
Aktiver | 1.465 | 1.535 |
Passiver | 792 | 839 |
Porteføljeaktier | 189 | 226 |
Aktiver | 1.189 | 1.256 |
Passiver | 1.000 | 1.031 |
Obligationer mv. | -320 | -325 |
Aktiver | 1.205 | 1.282 |
Passiver | 1.524 | 1.607 |
Derivater, netto | 84 | 60 |
Andre investeringer | -344 | -313 |
Aktiver | 1.056 | 1.018 |
Passiver | 1.400 | 1.331 |
Danmarks Nationalbanks reserveaktiver | 442 | 448 |