Statistiknyheder sætter fokus på de nyeste tal og tendenser i Nationalbankens statistikker. Statistiknyheder henvender sig til dig, der vil have hurtig indsigt i aktuelle finansielle data.
Stor efterspørgsel efter 10-årige danske statsobligationer
Siden januar 2013 har staten udstedt obligationer for 77 mia. kr., hvoraf 72 pct. er i det 10-årige løbetidssegment.
Siden januar 2013 har staten udstedt obligationer for 77 mia. kr., hvoraf 72 pct. er i det 10-årige løbetidssegment. Den samlede udestående mængde statsobligationer udgør nu 645 mia. kr.
I samme periode har udenlandske investorer købt for 29 mia. kr. af de nyudstedte 10-årige statsobligationer. Dermed udgør obligationer med restløbetid over 5 år nu 59 pct. af udlandets portefølje af danske statsobligationer. I 2011 udgjorde andelen kun 33 pct. Interessen for danske statsobligationer har de seneste tre år været betydelig, hvilket kan ses af, at udlandets beholdning er øget med 42 pct. til nu at udgøre 227 mia. kr. I samme periode er den udestående mængde øget med 13 pct.
Ud over udlandet har især danske pensionsselskaber vist interesse for de 10-årige statsobligationer. De har således købt for 17 mia. kr. siden januar 2013. Dermed er deres beholdning af obligationer med restløbetid over 5 år øget til 69 pct. af deres samlede portefølje af danske statsobligationer på 304 mia. kr.
Udlandets beholdning af statsobligationer |
![]() |
Ændringer i udestående fordelt på papir- og ændringstype (markedsværdi)
| Nettotilgang | Kursregulering | Kursværdi ultimo | |
---|---|---|---|---|
Mia. kr. | Mia. kr. | Pct. af kursværdi primo | Mia. kr. | |
Aktier | -4,5 | 61,2 | 3,4 | 1.812,3 |
- heraf noteret på Nasdaq OMX | -3,9 | 55,7 | 3,3 | 1.701,0 |
- - heraf OMXC-20-aktier | -0,5 | 67,1 | 4,6 | 1.456,2 |
Realkreditudstedelser | -424,3 | 11,3 | 0,4 | 2.727,0 |
- heraf SDRO | -203,0 | 4,9 | 0,5 | 961,7 |
- heraf SDO | -187,8 | 4,5 | 0,4 | 1.088,6 |
Statspapirer | 9,9 | 14,0 | 1,8 | 782,9 |
Andre obligationer | -8,7 | 1,0 | 0,5 | 201,5 |
Investeringsforeningsbeviser | -0,7 | 0,0 | 0,0 | 1.077,2 |
Alle VP-registrerede værdipapirer | -428,2 | 87,5 | 1,3 | 6.600,9 |