Statistiknyheder sætter fokus på de nyeste tal og tendenser i Nationalbankens statistikker. Statistiknyheder henvender sig til dig, der vil have hurtig indsigt i aktuelle finansielle data.
Stort fald i andelen af korte flexobligationer
De seneste to år er mængden af realkreditobligationer bag lån med årlig refinansiering (F1-lån) reduceret med ca. 40 pct.
De seneste to år er mængden af realkreditobligationer bag lån med årlig refinansiering (F1-lån) reduceret med ca. 40 pct. Ved udgangen af 2014 var der således udstedt for 439 mia. kr., hvilket er det laveste udestående siden 2008.
Reduktionen afspejler, at realkreditlån i stigende grad finansieres med obligationer med en længere løbetid end 1 år. Variabelt forrentede obligationer og obligationer bag lån med 5-årig refinansiering er således steget gradvist siden 2013, mens stigningen i lange fastforrentede obligationer og obligationer bag lån med 3-årig refinansiering primært er sket det seneste halve år. Bemærk, at en del af stigningen i de fastforrentede obligationer skyldes konvertering af lån til nye fastforrentede realkreditlån, hvor obligationerne bag de oprindelige lån først indfries i januar 2015. Dermed indgår både de nye og de gamle obligationer i opgørelsen.
Ved udgangen af 2014 var den nominelle værdi af alle udstedte realkreditobligationer 3.071 mia. kr., hvoraf obligationer for 349 mia. kr. havde udløb den efterfølgende dag.
| Udestående realkreditobligationer fordelt på type, korrigeret for udløb dagen efter opgørelsen, ultimo 2004-14 |
|
Anm.: Den udestående mængde er opgjort til nominel værdi ultimo måneden. For at undgå dobbelttælling af obligationer i forbindelse med refinansiering er obligationer med udløb dagen efter opgørelsestidspunktet ikke medtaget. Mængden af lange fastforrentede obligationer stiger bl.a., fordi det i opgørelsen ikke er muligt at tage højde for de førtidige indfrielser til termin, som har fundet sted i forbindelse med lånekonvertering op mod årsskiftet. Fordelingen af korte fastforrentede obligationer på lån med forskellig refinansieringsfrekvens er estimeret på baggrund af ændringerne i det nominelle udestående i forskellige restløbetidsintervaller. "F5" er opgjort som ændringerne i det nominelle udestående 5,5-3,5 år før obligationernes udløb, "F3" er opgjort for restløbetidsintervallet 3,5-2,5 år, og "F1" er opgjort for intervallet 1,5-0 år.
Ændringer i udestående fordelt på papir- og ændringstype (markedsværdi)
| | Nettotilgang | Kursregulering | Kursværdi ultimo | |
|---|---|---|---|---|
| Mia. kr. | Mia. kr. | Pct. af kursværdi primo | Mia. kr. | |
| Aktier | -1,9 | -23,2 | -1,1 | 2.052,3 |
| - heraf noteret på Nasdaq OMX | -2,0 | -27,5 | -1,4 | 1.935,9 |
| - - heraf OMXC-20-aktier | 0,0 | -32,0 | -1,9 | 1.661,0 |
| Realkreditudstedelser | 113,8 | -4,0 | -0,1 | 3.224,6 |
| - heraf SDRO | 63,2 | -1,8 | -0,2 | 1.204,0 |
| - heraf SDO | 49,3 | -1,5 | -0,1 | 1.382,8 |
| Statspapirer | 3,2 | 5,1 | 0,6 | 856,7 |
| Andre obligationer | 8,0 | -0,3 | -0,2 | 176,0 |
| Investeringsforeningsbeviser | -6,3 | -0,2 | 0,0 | 1.174,1 |
| Alle VP-registrerede værdipapirer | 116,4 | -22,8 | -0,3 | 7.483,8 |