Statistiknyheder sætter fokus på de nyeste tal og tendenser i Nationalbankens statistikker. Statistiknyheder henvender sig til dig, der vil have hurtig indsigt i aktuelle finansielle data.

Bank- og realkredit

Afdragene stiger – især uden for de større byer

Afdrag på realkreditlån til ejerboliger og fritidshuse er steget over de senere år på tværs af alle landets kommuner.



Afdrag på realkreditlån til ejerboliger og fritidshuse er steget over de senere år på tværs af alle landets kommuner. Udviklingen har dog især været tydelig uden for de større byer, hvor afdragene generelt også er høje, hvilket både kan forklares med en større andel lån med afdrag og mindre andel nye lån. Afdragsprocenten ligger hovedsageligt højt i kommunerne i Syddanmark og Vestjylland, mens der bliver afdraget mindre i og omkring især København og Aarhus.

Stigningen i realkreditudlånet de seneste 12 måneder udgøres af lån med afdrag, mens lån uden afdrag er faldet lidt. Den årlige afdragsprocent er steget på landsplan og er 2,0 pct. ved udgangen af 2. kvartal. Til sammenligning afdrages der ca. 1,4 pct. i Hørsholm kommune, mens Morsø, Tønder og Lolland kommuner ligger i den anden ende med godt 3 pct.

Ordinære afdrag som andel af realkreditudlånet til danske husholdningers ejerboliger og fritidshuse i 2. kvartal 2016 samt år til år-vækst med/uden afdrag

 Anm.: Den årlige afdragsprocent er baseret på afdrag fra 2. kvartal.