Statistiknyheder sætter fokus på de nyeste tal og tendenser i Nationalbankens statistikker. Statistiknyheder henvender sig til dig, der vil have hurtig indsigt i aktuelle finansielle data.
Investeringsforeninger sælger ud af værdipapirer i pund
I løbet af de sidste fem kvartaler frem mod Brexit-afstemningen i juni er investeringsforeningernes beholdning af værdipapirer i pund faldet med 5,2 mia. kr.
I løbet af de sidste fem kvartaler frem mod Brexit-afstemningen i juni er investeringsforeningernes beholdning af værdipapirer i pund faldet med 5,2 mia. kr. Foreningerne har solgt for 2,2 mia. kr., og kursfald og fald i pundets værdi står for 3 mia. kr. Det sker efter en årrække, hvor beholdninger af værdipapirer i pund var steget jævnt på grund af positive værdiændringer og nye køb. Isoleret set har salget af værdipapirer i pund været større i de seneste fem kvartaler end det samlede køb fra 2010 og frem til 1. kvartal 2015.
Foreningernes porteføljeandel af værdipapirer i pund er dermed reduceret til 2,7 pct. ved udgangen af 2. kvartal 2016 fra 3,2 pct. i 1. kvartal 2015. Foreningerne har samtidig afdækket valutakursrisikoen gennem terminskontrakter i et omfang, der omtrent svarer til beholdningen af obligationer i pund.
Investeringsforeningernes beholdninger af værdipapirer i pund |
![]() |
Anm.: Investeringsforeninger er afgrænset til UCITS (foreninger primært rettet mod private investorer).