Statistiknyheder sætter fokus på de nyeste tal og tendenser i Nationalbankens statistikker. Statistiknyheder henvender sig til dig, der vil have hurtig indsigt i aktuelle finansielle data.
Erhvervsvirksomhederne nedbringer fortsat gæld og øger finansielle aktiver
Erhvervsvirksomhedernes opsparingsoverskud falder svagt. Det er et resultat af, at deres bruttoopsparing falder, og at de investerer mere i produktionsapparatet.
Erhvervsvirksomhedernes opsparingsoverskud falder svagt. Det er et resultat af, at deres bruttoopsparing falder, og at de investerer mere i produktionsapparatet. I et historisk perspektiv er opsparingsoverskuddet dog stadig på et højt niveau. Igennem 2015 og 2016 blev overskuddet primært brugt til at tilbagebetale lån og købe finansielle aktiver i form af aktier og investeringsforeningsbeviser.
Modsat blev opsparingsoverskuddet i 2014 og dele af 2015 – i kombination med øget låntagning – primært brugt til at tilbagekøbe egne aktier og virksomhedsobligationer samt til kortfristet långivning (typisk koncerninternt).
Erhvervsvirksomhedernes finansielle transaktioner, reale investeringer og bruttoopsparing (4 kvartalers glidende gennemsnit) |
![]() |