Statistiknyheder sætter fokus på de nyeste tal og tendenser i Nationalbankens statistikker. Statistiknyheder henvender sig til dig, der vil have hurtig indsigt i aktuelle finansielle data.

Udlånsundersøgelsen

Færre tab på bank og realkreditlån

I Nationalbankens udlånsundersøgelse for 4. kvartal 2017 melder 11 af 23 banker og realkreditinstitutter om faldende nedskrivninger på udlån til erhvervskunder i forhold til 3. kvartal. Kun 3 institutter melder om stigende nedskrivninger. Vægtes institutternes svar med deres respektive markedsandele, er der samlet set et lille fald i nedskrivningerne med et nettotal på -11 (på en skala fra 100 til -100, se boks i PDF).