Statistiknyheder sætter fokus på de nyeste tal og tendenser i Nationalbankens statistikker. Statistiknyheder henvender sig til dig, der vil have hurtig indsigt i aktuelle finansielle data.

Udlånsundersøgelsen

Lavere efterspørgsel og øget konkurrence

I Nationalbankens udlånsundersøgelse for 3. kvartal 2019 svarer 5 af de 17 adspurgte banker, at de har oplevet en lavere låneefterspørgsel fra erhvervskunder sammenlignet med forrige kvartal. Det er især efterspørgslen fra nye erhvervskunder, som ifølge bankerne har været lavere. Bankerne svarer, at lavere efterspørgsel både gælder store såvel som små og mellemstore erhvervskunder. Der meldes samtidig om øget konkurrence mellem bankerne om disse kunder.