Statistiknyheder sætter fokus på de nyeste tal og tendenser i Nationalbankens statistikker. Statistiknyheder henvender sig til dig, der vil have hurtig indsigt i aktuelle finansielle data.

Udlånsundersøgelsen

Forventer øgede tab og efterspørgsel fra erhverv

I Nationalbankens udlånsundersøgelse for 1. kvartal 2020 melder kreditcheferne i 8 af de 17 adspurgte banker om en stigning i tab (se fodnote i PDF) på erhvervsudlån. Samtlige 17 banker forventer, at deres tab på erhvervsudlån stiger yderligere i 2. kvartal. 14 af bankerne forventer ydermere, at deres tab på udlån til privatkunder stiger. Undersøgelsen er foretaget, efter at regeringen i midten af marts gennemførte en række midlertidige tiltag for at mindske smittespredning af coronavirus. Størstedelen af bankerne melder om uændret låneefterspørgsel i 1. kvartal for både privat- og erhvervskunder. 11 af de 17 adspurgte banker forventer øget efterspørgsel fra eksisterende erhvervskunder, især små og mellemstore virksomheder i 2. kvartal.