Statistiknyheder sætter fokus på de nyeste tal og tendenser i Nationalbankens statistikker. Statistiknyheder henvender sig til dig, der vil have hurtig indsigt i aktuelle finansielle data.
Indlån med binding vinder fortsat frem
Siden gennemsnitsrenten på privatkundernes indlånskonti igen kom i plus i september 2022, har kunderne øget deres rentebærende indlån med næsten 92 mia. kr. Heraf er over 78 mia. kr. af forøgelsen placeret på konti med binding. Ved udgangen af marts 2024 udgjorde privatkundernes rentebærende indlån med binding næsten 169 mia. kr. Det er 10 mia. kr. mere end ved årets begyndelse og hele 50 mia. mere end samme måned sidste år. Det har medført, at andelen af privatkunders rentebærende indlån, som er med binding, er vokset fra 13 til 17 pct. det seneste år.
Privatkundernes rentebærende indlån er steget med 92 mia. kr., siden gennemsnitsrenten blev positiv
Anm.:
Figuren viser den akkumulerede ændring i rentebærende indlån opdelt på indlån med og uden binding siden januar 2021 for danske privatkunder (sektor 1430). Med rentebærende indlån menes indlån som er placeret på konti med rentetilskrivning. Dette betyder at indlån som er placeret i puljeordninger, som ikke har en fast rentetilskrivning men et afkast baseret på de underliggende investeringer, ikke inkluderes.
Højere renter tiltrækker flere indlån
Indlån med binding er indlånskonti med en opsigelsesfrist eller en aftalt tidsperiode. Det betyder, at kunden ikke har mulighed for at hæve pengene på kontoen før bindingens udløb, uden at der skal betales et gebyr. Et eksempel på indlånskonti med binding er bl.a. opsparingskonti med aftalte løbetider, fx 6 måneder.
De stigende renter har gjort indlånskonti med binding mere attraktive for de danske privatkunder. I marts var den gennemsnitlige årlige rente på privatkundernes nye indlån med binding 2,9 pct. Til sammenligning ligger den gennemsnitlige rente på indlånskonti uden binding mere end 1,5 procentpoint lavere. Nogle kunder kan foretrække at binde deres penge med en meget lav risiko og et forudsigeligt afkast frem for fx at investere dem i samme periode, hvilket er forbundet med større risiko. Til gengæld giver privatkunderne afkald på fleksibilitet, idet pengene ikke kan hæves omkostningsfrit, hvis kunderne skulle få brug for pengene, inden bindingsperioden udløber.
Rentebærende indlån med binding er vokset med 43 pct.
Anm.:
Figuren viser år til år-vækst i procent for danske privatkunders (sektor 1430) rentebærende indlån (dvs. indlån ekskl. puljeordninger) med binding.
Privatkunderne har optjent 3,4 mia. kr. i indlånsrenter i år
Privatkunderne har optjent 3,4 mia. kr. i renter på deres indlån i 1. kvartal 2024. Til sammenligning optjente de kun 1,4 mia. kr. i indlånsrenter i 1. kvartal 2023. Stigningen skyldes dels, at renterne er steget, dels at kundernes indlån er blevet betydeligt større. Stigningen understøttes dog også af, at fordelingen af privatkundernes indlån altså har ændret sig, så indlån med binding nu udgør en større andel. Til trods for at indlån med binding kun udgør 17 pct. af de rentebærende indlån, står denne del således for 29 pct. af de optjente renter i 1. kvartal 2024.
29 pct. af de optjente renter i 1. kvartal kommer fra indlån med binding
Anm.:
Figuren viser de månedlige påløbne renter for danske privatkunders (sektor 1430) indlån (ekskl. puljeordninger) opdelt på med og uden binding.