Statistiknyheder sætter fokus på de nyeste tal og tendenser i Nationalbankens statistikker. Statistiknyheder henvender sig til dig, der vil have hurtig indsigt i aktuelle finansielle data.

Bank- og realkredit
Statistikperiode: April 2025

Store udsving i virksomhedernes indlån

I april havde danske virksomheder indlån i bankerne for 405 mia. kr. Det er 49 mia. kr. (ca. 10,7 pct.) mindre end i marts. Faldet afspejler bl.a. udbetaling af udbytter og et større virksomhedsopkøb. Udviklingen ligger i forlængelse af flere større udsving i virksomhedernes indlån i både danske kroner og i valuta siden 2020. Udsvingene kan bl.a. forklares ved virksomhedernes behov for tilstrækkelig likviditet til fx udbyttebetalinger, virksomhedshandler og kapitalinvesteringer. Store danske virksomheder med aktivitet i udlandet – enten direkte eller via datterselskaber – kan desuden varetage koncernens likviditetsstyring i valuta, fx via indlånskonti i danske banker.



Virksomhederne har øget deres indlån over en længere periode

Anm.:

Indlån i alle valuta ultimo perioden fra ikke-finansielle selskaber (S.1100) med residens i Danmark. Find figurdata i Statistikbanken.