Statistiknyheder sætter fokus på de nyeste tal og tendenser i Nationalbankens statistikker. Statistiknyheder henvender sig til dig, der vil have hurtig indsigt i aktuelle finansielle data.
Privatkundernes renteindtægter halveret siden årsskiftet
Siden årsskiftet er den gennemsnitlige rente på danske privatkunders indlån faldet med 0,65 procentpoint. Det har medført, at renteindtægterne på deres indlån er faldet fra 961 mio. kr. i december til 453 mio. kr. i august – på trods af at privatkundernes indlån i samme periode er steget. Rentefaldet afspejler i høj grad udviklingen i de pengepolitiske renter, og at danskerne har ændret præferencer, hvad angår valg af indlånsformer. Det generelle rentefald er dog samtidig også kommet privatkunder med bankgæld til gode, idet renten på privatkundernes banklån ligeledes er faldet.
Danskernes renteindtægter på indlån er faldet med 53 pct. siden årsskiftet
Anm.:
Figuren viser de månedlige påløbne renter på de danske privatkunders (sektor 1430) indlån siden januar 2021. Find figurdata i Statistikbanken.
Indlånsvæksten drives ikke længere af indlån med binding
Faldet i den gennemsnitlige rente på privatkundernes indlån skyldes blandt andet, at interessen for indlån med binding1 er aftaget. Privatkunderne har således reduceret deres rentebærende indlån med binding med 12,1 mia. kr. siden årsskiftet. Til sammenligning har de øget deres indlån uden binding, som udgør hovedparten af danskernes indlån, med 65,4 mia. kr. Ved udgangen af august havde danskerne i alt 1.250 mia. kr. stående i banken, hvoraf 1.050 mia. kr. er rentebærende, mens den resterende del er investeret via puljeordninger2.
Indlån med binding var den primære drivkraft bag indlånsvæksten i 2023 og starten af 2024, hvor det højere renteniveau gjorde denne indlånstype mere attraktiv. I forlængelse af ændringer i de pengepolitiske renter har bankerne dog sidenhen sænket renterne på indlånskonti med binding væsentligt. Således er den årlige gennemsnitlige rente på nye indlån med binding faldet fra omkring 3 pct. i starten af 2024 til lidt over 1,2 pct. i august 2025. Til sammenligning er den gennemsnitlige rente på indlån uden binding aktuelt 0,44 pct. Privatkunders indlån er forskelligartede, og gennemsnitsrenten dækker over flere typer af indlån med et meget forskelligt renteniveau, fx er renten på mange almindelige transaktionskonti aktuelt 0 pct.
Privatkunderne øger deres indlån uden binding
Anm.:
Figuren viser den årlige ændring i de danske privatkunders (sektor 1430) rentebærende indlån opdelt på indlån med og uden binding. Med rentebærende indlån menes indlån, som er placeret på konti med rentetilskrivning. Det betyder, at indlån, som er placeret i puljeordninger, ikke inkluderes. Puljeordninger har ikke en fast rentetilskrivning men i stedet et afkast baseret på de underliggende investeringer.
Udlånsrenten er faldet mere end indlånsrenten
På trods af at de danske privatkunder modtager færre indlånsrenter, er rentefaldene også kommet kunderne til gode i form af rentefald på deres banklån. Den gennemsnitlige rente på deres lån er siden årsskiftet således faldet med 0,8 procentpoint, dvs. 0,15 procentpoint mere end indlånsrenten. Det svarer til, at danskerne i gennemsnit skulle betale cirka 670 kr. mindre i rente3 pr. lånt million i august 2025 end i december 2024.
Ligesom for indlån har sammensætningen af privatkundernes lån haft en betydning for, hvor meget den gennemsnitlige rente på deres banklån er faldet. Siden årsskiftet har privatkunderne således øget andelen af banklån til boligformål, hvor der stilles sikkerhed i fast ejendom og det derfor er muligt at opnå en lavere gennemsnitlig rente. Lån til boligformål udgjorde ved udgangen af august 68,7 pct. af privatkundernes banklån.