Statistiknyheder sætter fokus på de nyeste tal og tendenser i Nationalbankens statistikker. Statistiknyheder henvender sig til dig, der vil have hurtig indsigt i aktuelle finansielle data.
Danskernes boliggæld tager igen fart
Siden starten af 2025 har de danske boligejere øget deres boliggæld med 36,5 mia. kr. Det er mere end i de sidste tre år tilsammen. Selvom realkreditgælden med en stigning på 25,5 mia. kr. er den primære drivkraft bag udviklingen, er bankernes boliglån også populære. Danskernes bankgæld til bolig er således steget med hele 4 pct. siden årsskiftet. Til sammenligning har de blot øget deres realkreditgæld med 1,5 pct. Danskernes fornyede låneappetit skal bl.a. ses i lyset af, at den gennemsnitlige årlige rente (inkl. bidrag) på nye boliglån er faldet med næsten 2 procentpoint, siden den toppede i slutningen af 2023. Den lavere rente har dog samtidig betydet, at markedsværdien på danskernes realkreditlån er steget 67,5 mia. kr. mere end den nominelle værdi af deres gæld.
Danskerne har øget deres boliggæld med over 36 mia. kr. i år
Anm.:
Figuren viser den akkumulerede ændring i de danske privatkunders (lønmodtagere, pensionister, mv.) samlede boliglån fra banker og realkreditinstitutter opgjort til nominel værdi. For banklån afgrænses der til udlån til boligformål og for realkreditlån afgrænses der til udlån til ejerboliger og fritidshuse. Find figurdata i Statistikbanken her og her.