Statistiknyheder sætter fokus på de nyeste tal og tendenser i Nationalbankens statistikker. Statistiknyheder henvender sig til dig, der vil have hurtig indsigt i aktuelle finansielle data.

Udlånsundersøgelsen
Statistikperiode: 1. kvartal 2024

Lille fald i privates låneefterspørgsel efter ekstraordinært 4. kvartal

Privatkundernes låneefterspørgsel er faldet i 1. kvartal 2024 i 6 ud af de 19 banker og realkreditinstitutter, som indgår i Nationalbankens udlånsundersøgelse. Faldet i låneefterspørgslen skal ses i lyset af den højere aktivitet på boligmarkedet i slutningen af 2023, før det nye boligskattesystem trådte i kraft 1. januar 2024. Privatkunderne kunne ved køb af ejendom inden udgangen af 2023 få en permanent nominel skatterabat, hvilket bidrog til en ekstraordinær høj låneefterspørgsel hos nogle af de adspurgte institutter. De øvrige institutter henviser blandt andet til, at den højere aktivitet på boligmarkedet i 4. kvartal 2023 primært var i hovedstadsområdet, hvor en mindre del af deres privatkunder er bosiddende. Ingen af de adspurgte institutter forventer et fald i låneefterspørgslen fra privatkunderne i 2. kvartal 2024 sammenlignet med 1. kvartal.



6 ud af 19 banker og realkreditinstitutter har oplevet fald i låneefterspørgsel fra privatkunderne i 1. kvartal 2024

Anm.:

Privatkunder er defineret som ’lønmodtagere, pensionister mv.’