Statistiknyheder sætter fokus på de nyeste tal og tendenser i Nationalbankens statistikker. Statistiknyheder henvender sig til dig, der vil have hurtig indsigt i aktuelle finansielle data.

Danmarks udlandsformue

Udlands­formuen faldt 136 mia. kr. i 2022

Udlandsformuen var 1.792 mia. kr. ved udgangen af 4. kvartal 2022. Det har være et meget turbulent år for udlandsformuen på grund af de store kursudsving på aktier, obligationer og valutaer. Samlet set faldt udlandsformuen 136 mia. kr. i 2022 (svarende til 7,1 pct.), trods rekordoverskuddet på 367 mia. kr. på betalingsbalancen.



Fald i udlandsformuen i 2022 trods rekordoverskud på betalingsbalancen
Anm.: Figuren viser udlandsformuen.

 

|

Udlandsformuen var 1.792 mia. kr. ved udgangen af 4. kvartal 2022. Det har være et meget turbulent år for udlandsformuen på grund af de store kursudsving på aktier, obligationer og valutaer. Samlet set faldt udlandsformuen 136 mia. kr. i 2022 (svarende til 7,1 pct.), trods rekordoverskuddet på 367 mia. kr. på betalingsbalancen.

Udlandsformuen er danskernes samlede aktiver i udlandet fratrukket udlandets aktiver i Danmark, dvs. danske passiver over for udlandet. En stor del af danskernes aktiver i udlandet er investeret gennem pensionsselskaber, investeringsfonde og danske erhvervsvirksomheder. Udlandets aktiver i Danmark består især af børsnoterede aktier og obligationer samt udenlandske datterselskaber i Danmark.

Turbulent år for udlandsformuen

2022 var et turbulent år på de finansielle markeder. Kurserne på aktier og obligationer faldt frem mod oktober for derefter at stige igen i årets sidste måneder. Samtidig blev dollaren styrket over for euroen i årets første 9 måneder for derefter at blive svækket i de sidste 3 måneder.

De store pris- og valutaændringer medførte, at udlandsformuen faldt 331 mia. kr. i årets sidste måneder. Det hænger især sammen med, at kurserne på danske aktier steg langt mere end på de udenlandske aktier. Værdien af de danske passiver steg derfor væsentligt mere end værdien af de danske aktiver i udlandet.

Pris- og valutaændringer vil typisk udjævnes på lang sigt, hvor opbygningen af udlandsformuen primært er drevet af betalingsbalanceoverskud. Det overskud blev 367 mia. kr. i 2022 og er et mål for Danmarks løbende opsparing i udlandet. Det er det største overskud nogensinde og er drevet af overskud på vare- og tjenestehandel og nettoafkastet af Danmarks udlandsformue.