Valuta- og pengemarkedsstatistik

Læs her om indberetninger til valuta- og pengemarkedsstatistikken, FXMMSR.


Indberetningsfrister

Den daglige indberetning gælder alle bankdage. Indberetninger skal være indsendt til Danmarks Nationalbank før kl. 10:00 den følgende bankdag. For eksempel skal en transaktion indgået om mandagen indberettes før kl. 10:00 om tirsdagen. Hvis tirsdag er en banklukkedag er indberetningsfristen kl. 10:00 om onsdagen.

Indberetningsvejledninger

Indberetningsvejledningerne fastsætter og beskriver vilkår og krav for Nationalbankens indsamling af statistiske oplysninger, herunder:

  • Hjemmel til at indsamle statistikken
  • Hvem er indberetningspligtige
  • Hyppighed og frister
  • Indberetningens indhold og struktur
    • Hvad skal indberettes (afgrænsning)
    • Principper for opgørelser og værdiansættelser
    • Hvilke detaljer (instrumenter, sektorer, brancher, løbetid, valuta mv.)
    • Gennemgang af de enkelte skemaer
  • Erstatningsindberetninger i tilfælde af fejl og/eller mangler
  • Kodelister for de forskellige detaljer, fx lande- og valutakoder.

Indberetningsvejledningerne revideres, når der er behov for det. De indberetningspligtige institutter og relevante brancheorganisationer bliver normalt inddraget i arbejdet. Det skal sikre, at der er en fælles forståelse for ændringerne.

 

FXMMSR
Daglig indberetning af transaktioner på valuta- og pengemarkedet.
Indberetningsvejledning
Layout i indberetningen

Teknisk materiale

Hvis du ikke ønsker at indtaste dine data direkte i FIONA Online, kan du benytte nedenstående hjælpefiler til at samle data i. Din virksomhed kan samle informationer, der skal benyttes til at indberette i en excel-fil eller vælge at lave en automatiseret indberetning i XML.

Øvrigt materiale

Her finder du supplerende materiale, der kan hjælpe dig med at indberette korrekte oplysninger.