Statistiknyheder sætter fokus på de nyeste tal og tendenser i Nationalbankens statistikker. Statistiknyheder henvender sig til dig, der vil have hurtig indsigt i aktuelle finansielle data.
Årets pensionsafkast drevet af aktier og valutaafdækning
Forsikrings- og pensionssektoren landede et samlet afkast på 225 mia. kr. i 2025. Årets afkast har været drevet af udenlandske aktier, herunder især amerikanske teknologiaktier, samt gevinster fra valutaafdækning af dollarinvesteringer. Dollarkursen er faldet gennem 2025, hvilket har ført til dollarkurstab, men også en øget værdi af de finansielle kontrakter, som forsikrings- og pensionsselskaberne har indgået for at sikre mod dollarkurstab. Valutaafdækning bidrog konkret med et afkast på 87 mia. kr. i år. Uden valutaafdækning havde årets pensionsafkast været 137 mia. kr. Overordnet set gælder, at valutaafdækning giver positive afkast i de år, hvor valutakurserne falder, og omvendt giver tab i år, hvor valutakurserne stiger, hvilket fx var tilfældet i 2021 og 2024. Forsikrings- og pensionssektoren øgede samlet set deres dollarafdækning fra 70,7 pct. i november til 72,2 pct. ved udgangen af 2025.
Afdækning af valuta har afbødet dollarkurstab i 2025
Anm.:
Danske forsikrings- og pensionsselskabers samlede investeringsafkast. Afkast uden valutaafdækning er regnet ved at trække gevinster på valutaderivater fra det samlede afkast. Find figurdata her.