Statistiknyheder sætter fokus på de nyeste tal og tendenser i Nationalbankens statistikker. Statistiknyheder henvender sig til dig, der vil have hurtig indsigt i aktuelle finansielle data.
Pensionssektorens aktiekøb var afdæmpede i årets første kvartal
De danske forsikrings- og pensionsselskaber fortsatte med at købe aktier i 2026, men i et markant mindre omfang end i 2025. Aktiekøbene på i alt 13 mia. kr. i årets første kvartal var koncentreret på de første to måneder og fladede ud i marts. Købene bestod primært af danske, japanske og canadiske aktier. Udsvingene på aktiemarkederne steg, efter der udbrød krig i Mellemøsten: Aktieafkastet var positivt i årets første to måneder, men blev negativt i marts, hvilket betød, at første kvartal endte med et samlet tab på 41 mia. kr. Det samlede investeringsafkast var ved udgangen af første kvartal -68 mia. kr.
Pensionssektoren har købt aktier for 13 mia. kr.
Anm.:
Forsikrings- og pensionssektorens kvartalsvise køb og salg af børsnoterede aktier fordelt på USA, Europa og øvrige lande. Europa inkluderer Danmark. Danske investeringsforeninger er gennemlyst, så pensionsselskabernes aktieinvesteringer via disse foreninger indgår. Find figurdata her.