Statistiknyheder sætter fokus på de nyeste tal og tendenser i Nationalbankens statistikker. Statistiknyheder henvender sig til dig, der vil have hurtig indsigt i aktuelle finansielle data.

Investeringsforeninger

Færre private investeringer via fonde

Danske private investorer har (netto) solgt investeringsbeviser for ca. 6 mia. kr. de seneste tolv måneder. Købelysten har indtil videre været beskeden i 2023, og danskerne har kun (netto) købt investeringsbeviser i februar, hvor de modtog udbytter og reinvesterede en stor del. Den mindre trafik ind i investeringsfonde kommer oven på to år, 2020 og 2021, hvor indstrømningen af investeringer var massiv. De frigjorte midler fra salget af investeringsbeviser kan efterfølgende bruges til fx forbrug, opsparing, gældsnedbringelse eller direkte køb af værdipapirer uden om fonde.



Danske private investorer investerer mindre via fonde end tidligere år

Anm.:

Private danske investorers (lønmodtagere, pensionister mv.) nettotransaktioner i alle danske investeringsfonde siden januar 2018. Data er for danske investeringsfonde reguleret efter ”bekendtgørelse af lov om investeringsforeninger mv.” (dvs. UCITS). Find figurdata i Statistikbanken