Statistiknyheder sætter fokus på de nyeste tal og tendenser i Nationalbankens statistikker. Statistiknyheder henvender sig til dig, der vil have hurtig indsigt i aktuelle finansielle data.

Værdipapirer
Statistikperiode: Juli 2023

Udlandet holder færre 30-årige realkreditobligationer

Udenlandske investorer har reduceret deres beholdning af danske 30-årige konverterbare realkreditobligationer. Ejerandelen er faldet gradvist fra toppunktet for omkring 3 år siden til nu at være omkring en tredjedel. Set over en længere periode er ejerandelen dog forholdsvis høj. For 10 år siden var den under 20 pct. Den udenlandske ejerandel er størst for obligationer med en rente på 1, 1,5 og 2 pct., der samlet set vandt frem mod slutningen af sidste år. Investorer i euroområdet står for omkring to tredjedele af udlandets danske 30-årige realkreditobligationer.



Udlandet ejer 1/3 af 30-årige realkreditobligationer

Anm.:

Udenlandske og danske investorers nominelle beholdning af 30-årige fastforrentede, konverterbare realkreditobligationer og udlandets ejerandel. Find figurdata i Statistikbanken.