Statistiknyheder sætter fokus på de nyeste tal og tendenser i Nationalbankens statistikker. Statistiknyheder henvender sig til dig, der vil have hurtig indsigt i aktuelle finansielle data.
Flest nye realkreditobligationer med rente på 4 pct.
I 2024 har nye udstedelser af fastforrentede 30-årige realkreditobligationer primært haft en rente på 4 pct., og værdien af disse obligationer er øget med 66 mia. kr. Sidste år var markedsrenterne højere, og der blev primært udstedt obligationer med en rente på 5 pct. Obligationer med lavere rente er samtidig blevet indfriet, så den samlede mængde af 30-årige fastforrentede realkreditobligationer har været nogenlunde uændret siden begyndelsen af 2023. Fastforrentede realkreditobligationer udgør mere end en tredjedel af alle realkreditobligationer og finansierer realkreditlån til både husholdninger og virksomheder. De er dog mest udbredte blandt husholdningerne, hvor over 40 pct. har fastforrentede realkreditlån.
Flere 30-årige realkreditobligationer med højere renter
Anm.:
Nominelt udestående af 30-årige fastforrentede konverterbare realkreditobligationer i kroner fordelt på rente. Andre indeholder obligationer med rente over 5 pct. og på 4,5 pct. Find figurdata i Statistikbanken.