Statistiknyheder sætter fokus på de nyeste tal og tendenser i Nationalbankens statistikker. Statistiknyheder henvender sig til dig, der vil have hurtig indsigt i aktuelle finansielle data.

Værdipapirer
Statistikperiode: august 2024

Store kursgevinster på danskernes værdipapirer

Siden starten af 2023 er værdien af danskernes værdipapirer vokset med 294 mia. kr. Udviklingen er næsten udelukkende drevet af kursgevinster på især danske og udenlandske aktier, da der blot har været købt for 37 mia. kr. (netto). Til sammenligning købte danskerne værdipapirer for 86 mia. kr. netto fra april 2020 til december 2021, som var sidste gang, aktiemarkedet leverede høje afkast over en længere periode. Nettokøbet siden 2023 dækker blandt andet over salg af danske aktier for 15 mia. kr. og køb af danske obligationer samt udenlandske aktier og investeringsforeninger for 50 mia. kr. Ved udgangen af august var værdien af danskernes værdipapirer 1.258 mia. kr., hvilket er på niveau med deres indlån i pengeinstitutter.



Vækst i værdipapirbeholdningen drevet af kursgevinster

Anm.:

Danskernes (lønmodtagere og pensionister mv.) investeringer i værdipapirer. Beholdningen favner både individuelle pensionsordninger i pengeinstitutter og frit investerede midler.