Nationalbanken på Folkemødet: Er boligmarkedet overophedet?
Boligpriserne stiger fortsat i København, og der ses tegn på, at prisstigningerne breder sig. Samtidig fylder forventninger om yderligere boligprisstigninger mere og mere, når boliger købes og sælges. Men hvornår er høje boligpriser kun et problem for boligkøberne – og hvornår bliver de et problem for samfundsøkonomien eller den finansielle stabilitet? Lyt med, når nationalbankdirektør Ulrik Nødgaard, direktør for Finanstilsynet Louise Mogensen og direktør for Jyske Bank Lars Stensgaard Mørch diskuterer udviklingen på boligmarkedet. I debatten, som DR’s økonomikorrespondent Casper Schrøder modererer, kommer deltagerne bl.a. ind på: Hvem er det, der køber boligerne? Hvordan finansieres de? Og hvad betyder låneformer, regler og rammer for, om boligmarkedet forbliver stabilt eller overophedes?