Nationalbankens podcast handler om aktuelle tendenser i dansk og international økonomi. Gæsterne i studiet er Nationalbankens økonomer og andre fagpersoner. Podcasten henvender sig til dig, der har en bred interesse for økonomiske og finansielle forhold.

Finansiel stabilitet og finansielle risici

Finansiel stabilitet i Danmark

Nationalbanken har endnu en gang udsendt sin statusopgørelse over sundhedstilstanden i den finansielle sektor, den halvårlige Finansiel Stabilitets-analyse. Bankernes kredittab er stadig lave og højere renteindtægter gjorde, at indtjeningen i 2023 kunne måle sig med nogle af de historisk bedste år. Sektoren har haft penge til at betale udbytter til aktionærerne og samtidig opbygge kapital, og bankerne er et godt sted lige nu, vurderer chef for Finansiel Stabilitet, underdirektør Peter Storgaard i Nationalbankens seneste podcast, hvor han dog også advarer om, at flere banker er nødt til at hæve deres kapitalmål.


Hvad er anledningen?

Finansiel stabilitet i Danmark

Nationalbanken overvåger og vurderer den finansielle stabilitet i Danmark med analyser af den finansielle sektor og systemiske risici. Formålet med analyserne er at vurdere, om det finansielle system som helhed er robust.

Nationalbanken udgiver to gange om året analysen Finansiel stabilitet, som sammenfatter Nationalbankens vurderinger af og anbefalinger til den finansielle stabilitet i Danmark. Analysen belyser bl.a., om der kan opstå sårbarheder i det finansielle system på grund af kreditinstitutternes kreditgivning, likviditetsstyring eller kapitalplanlægning. I analysen præsenteres også resultatet af Nationalbankens halvårlige stresstest, der bidrager til vurderingen af, om de største kreditinstitutter har tilstrækkelig kapital til at håndtere en kraftig tilbagegang i økonomien

Læs analysen