Nationalbankens podcast handler om aktuelle tendenser i dansk og international økonomi. Gæsterne i studiet er Nationalbankens økonomer og andre fagpersoner. Podcasten henvender sig til dig, der har en bred interesse for økonomiske og finansielle forhold.

Monetære og finansielle tendenser

Monetære og finansielle tendenser

I denne udgave af Nationalbankens podcast om økonomi fortæller økonom Asger Grønlund om Nationalbankens nye analyse af de monetære og finansielle tendenser. Hvordan bliver økonomien påvirket af centralbankernes penge- og valutakurspolitik? Og hvordan påvirker udviklingen på de finansielle markeder økonomien?


Hvad er anledningen?

Monetære og finansielle tendenser – Stabile finansielle markeder understøtter økonomi i lavkonjunktur

Anledningen for denne podcast-episode er Nationalbankens udgivelse af analysen "Monetære og finansielle tendenser – Stabile finansielle markeder understøtter økonomi i lavkonjunktur". De finansielle markeder har været forholdsvis rolige siden slutningen af marts. Det skyldes i høj grad centralbankernes betydelige tiltag i foråret, som har reduceret presset på de finansielle markeder. Danske husholdningers og virksomheders finansieringsomkostninger er faldet, og de er nu omtrent på samme niveau som ved årets start. Kronen er styrket moderat over for euroen siden marts. Ved udgangen af august havde Nationalbanken ikke interveneret i de seneste fem måneder. De pengepolitiske renter er ligeledes uændrede. Kreditvæksten i Danmark er lav sammenlignet med euroområdet.

Læs analysen