Nationalbankens podcast handler om aktuelle tendenser i dansk og international økonomi. Gæsterne i studiet er Nationalbankens økonomer og andre fagpersoner. Podcasten henvender sig til dig, der har en bred interesse for økonomiske og finansielle forhold.

Boligmarked

Høj fart på boligmarkedet

I denne udgave af Nationalbankens podcast om økonomi fortæller Chef for finansielle institutioner i Nationalbanken, Peter Storgaard, om Finansiel Stabilitet-analysen, der har fokus på boligmarkedets betydning for finanssektoren.


Hvad er anledningen?

Finansiel stabilitet - Risici under opbygning i kreditinstitutterne

Anledningen for denne podcast-episode er Nationalbankens udgivelse af analysen "Finansiel stabilitet - Risici under opbygning i kreditinstitutterne". Bankerne er klar til den igangværende genopretning af økonomien: Deres udlån til de hårdt ramte virksomheder er begrænset, og der er hensat midler til at håndtere tab. Den høje fart på boligmarkedet giver dog anledning til bekymring. Højere udbetalingskrav og krav om afdrag for højt gældsatte boligejere er blandt de tiltag, som bør overvejes for at begrænse sårbarheden over for et senere boligprisfald.

Læs analysen