Nationalbankens podcast handler om aktuelle tendenser i dansk og international økonomi. Gæsterne i studiet er Nationalbankens økonomer og andre fagpersoner. Podcasten henvender sig til dig, der har en bred interesse for økonomiske og finansielle forhold.

Dansk økonomi

Genåbning af økonomien er i fuld gang

I denne udgave af Nationalbankens podcast om økonomi giver vicedirektør Thomas Harr en status på Nationalbankens syn på dansk økonomi og udviklingen på boligmarkedet.


Hvad er anledningen?

Udsigter for dansk økonomi - Dansk økonomi på vej mod mild højkonjunktur

Anledningen for denne podcast-episode er Nationalbankens udgivelse af analysen "Udsigter for dansk økonomi - Dansk økonomi på vej mod mild højkonjunktur". Genåbningen i dansk økonomi er i fuld gang præget af høj privat efterspørgsel. Væksten ventes at fortsætte, og der er allerede store prisstigninger på boligmarkedet samt tegn på opbygning af flaskehalse. Regeringen bør forberede sig på at stramme finanspolitikken mere end planlagt, og der er behov for at gennemføre tiltag, der styrker robustheden på boligmarkedet.

Læs analysen