Nationalbankens podcast handler om aktuelle tendenser i dansk og international økonomi. Gæsterne i studiet er Nationalbankens økonomer og andre fagpersoner. Podcasten henvender sig til dig, der har en bred interesse for økonomiske og finansielle forhold.

Finansiel stabilitet og finansielle risici

Turbulente tider stiller krav til bankernes risikostyring

Det er turbulente tider med store markedsudsving, høj inflation og højere renter. Det stiller store krav til bankernes risikostyring. I denne udgave af Nationalbankens podcast om økonomi kan du høre underdirektør Peter E. Storgaard fortælle om en ny analyse af stabiliteten i finanssektoren.


Hvad er anledningen?

Finansiel stabilitet - Turbulente tider kræver fokus på risikostyring

Anledningen for denne podcast-episode er Nationalbankens udgivelse af analysen "Finansiel stabilitet - Turbulente tider kræver fokus på risikostyring". De finansielle markeder er præget af høj inflation, højere renter og stor volatilitet. De højere renter, den høje inflation og udbredelsen af risikable låntyper vil i kombination med faldende ejendomspriser føre til kredittab i bankerne. De svagere økonomiske udsigter understreger, at der er behov for forsigtighed i institutternes kapitalplanlægning.

Læs analysen