Nationalbanken afgiver jævnligt høringssvar, fx når nye lovforslag sendes i høring. Høringssvar giver dig indblik i, hvad Nationalbanken mener om konkrete forslag inden for emner, der hører under Nationalbankens formål.

Høring af forslag til ændring af lov om finansiel virksomhed og forskellige andre love

Finanstilsynet har sendt et samlelovforslag i høring med anmodning om Nationalbankens eventuelle kommentarer. Lovforslaget indeholder nærmere regler om bl.a. aflønning i finansielle virksomheder, ændring af regler om clearing og afvikling og mulighed for anvendelse af gældsfordringer som sikkerhed i forbindelse med aftaler om finansiel sikkerhedsstillelse. Nationalbanken støtter i sit høringssvar initiativet til at lette adgangen til at mobilisere banklån som sikkerhed...