Nationalbanken deler i hovedtræk formandskabets vurdering af de aktuelle konjunkturudsigter for dansk økonomi. Aktiviteten steg jævnt i 1. halvår, især når man ser bort fra den aftagende produktion i råstofindvindingen, og på arbejdsmarkedet stiger beskæftigelsen, og ledigheden falder. Husholdningernes disponible indkomster og formuer er øget, bl.a. som følge af det meget lave renteniveau, så det overordnede billede af økonomien understøtter, at der er grundlag for en fortsat styrkelse af det igangværende opsving.
Nationalbanken er derfor på linje med formandskabets vurdering af, at væksten i dansk økonomi vil tiltage i 2015 og 2016, hvilket medfører, at beskæftigelsen i 2016 ventes at være 40-50.000 højere end i år. Nationalbanken er derimod skeptisk over for formandskabets vurdering, at denne beskæftigelsesfremgang kan ske, uden at bruttoledigheden falder fra sit aktuelle niveau på 132.000 personer. Det er tvivlsomt, om der uden for arbejdsstyrken findes personer i så store tal, som har kvalifikationerne og mulighederne for at træde ind på arbejdsmarkedet med kort varsel.
Formandskabet lægger til grund for sit skøn, at BNP aktuelt ligger 4½ pct. under sit potentielle niveau, og at beskæftigelsesgabet er på knap 90.000 personer, hvilket er domineret af et betydeligt arbejdsstyrkegab. Formandskabet giver en grundig gennemgang af beregningerne bag skønnet over den strukturelle arbejdsstyrke og betoner usikkerheden om dens størrelse.
Formandskabet præsenterer en analyse af dagpengesystemet, som berører fire mulige ændringer. Nationalbanken noterer sig, at alle fire indeholder elementer, der risikerer at bidrage til højere strukturel ledighed. Formandskabet nævner, at konjunkturafhængige dagpenge kan nedbringe den strukturelle ledighed. Nationalbanken er ikke overbevist om, at et sådan system i praksis kan implementeres, så effekten samlet er positiv for beskæftigelsen.
Et konjunkturafhængigt dagpengesystem forøger de automatiske stabilisatorer i økonomien, men det sker på bekostning af større udsving i de offentlige finanser og en reduceret konjunkturstabiliserende effekt fra løndannelsen. Det er samtidig tvivlsomt, om det kan lykkes at designe et regelbaseret dagpengesystem, der er stabilt og fremtidssikret med faste regler for niveau og udsvingsgrænser for dagpengeperioden.
Et konjunkturafhængigt dagpengesystem forøger de automatiske stabilisatorer i økonomien, men det sker på bekostning af større udsving i de offentlige finanser og en reduceret konjunkturstabiliserende effekt fra løndannelsen. Det er samtidig tvivlsomt, om det kan lykkes at designe et regelbaseret dagpengesystem, der er stabilt og fremtidssikret med faste regler for niveau og udsvingsgrænser for dagpengeperioden.
Et af formandskabets forslag er en kraftig forøgelse af dagpengene ved korte ledighedsperioder. I dag er der årligt ca. 200.000 korte ledighedsforløb mellem jobskifte, som risikerer at blive længere, hvis der gives et øget incitament hertil. Dertil kommer, at analysen ikke synes at inddrage risikoen for, at der indlægges en kort "sabbat" mellem mange af de yderligere ca. 500.000 årlige jobskifter, som hidtil har fundet sted uden mellemliggende ledighedsperioder. Dette ville berøre fast tilknyttede og mere lønførende grupper på arbejdsmarkedet. Det kan måske mere bredt medføre uønskede kulturforandringer med øget brug af dagpengesystemet, hvis systemet indrettes og begrundes med et opfattet behov for "juste retour".
Formandskabet behandler de senere års udvikling i realkreditlån til husholdningerne med særligt fokus på rentetilpasningslånene. Den store udbredelse af rentetilpasningslån har øget husholdningernes rentefølsomhed, hvormed gennemslaget fra de pengepolitiske renter er steget.
Det virker i hovedreglen konjunkturstabiliserende, idet den danske konjunkturudvikling i udpræget grad er i fase med euroområdets.
Det er indiskutabelt, at det danske euroforbehold medfører risiko for pres på den danske krone, og at en større rentefølsomhed i den situation øger de makroøkonomiske risici. Midlertidige udsving i de pengepolitiske renter som følge af en eventuel valutakrise har dog et begrænset gennemslag på de korte obligationsrenter.
Det er væsentligt, som formandskabet også bemærker, at der med loven om løbetidsforlængelse nu sker en forudsigelig håndtering af konsekvenserne, hvis en auktion fejler, eller hvis der er meget store, pludselige rentestigninger.
Formandskabet beskæftiger sig i sin omfattende gennemgang af realkreditgivningen stort set ikke med de afdragsfrie lån. Det er Nationalbankens vurdering, at lånegrænsen for afdragsfrie lån bør sættes ned. Det vil bidrage til at sikre obligationernes sikkerhed, så realkreditsystemet er robust også i perioder med store boligprisfald.