Formandskabets vurdering af konjunkturerne og udsigterne på kort sigt tegner generelt samme billede af gradvist højere vækstrater i BNP som i Nationalbankens prognose, men skøn for væksten i både BNP og beskæftigelsen ligger på den optimistiske side.
Produktionsgabet lukker først efter 2020, hvor Nationalbanken venter en noget hurtigere lukning. Det afspejler bl.a., at formandskabet forventer en stærkere vækst i den strukturelle arbejdsstyrke de kommende år. Materialiserer dette sig ikke eller kun delvist, kan den økonomiske fremgang påregnes at flade ud og være begrænset til bidrag fra produktivitet.
Formandskabet venter en opbremsning af prisstigningerne på boliger i 2017 drevet af svagere prisudvikling i København. Konkret skønnes en vækst i boligpriserne på 1,6 pct. i 2017 mod Nationalbankens skøn på 3,1 pct. Forskellen kan skyldes, at formandskabet forudsætter noget hurtigere rentestigninger. Nationalbanken har understreget nødvendigheden af skærpet årvågenhed med især det københavnske boligmarked. Der er her risiko for, at priserne presses op af spekulative opkøb, så prisniveauet ikke udelukkende afspejler underliggende fundamentale forhold.
Det er påtrængende med en afvikling af den nuværende fastfrosne eller stigningsbegrænsede ejendomsbeskatning. Den har virket procyklisk og dermed virket forstærkende på overophedningen frem til 2008 og det efterfølgende tilbageslag, og har efterfølgende øget de regionale forskelle mellem de reelle beskatningsprocenter og dermed også huspriserne. Regeringens fremlagte forslag til boligbeskatning og nye ejendomsvurderinger indeholder gode elementer. Det helt centrale er den foreslåede genskabelse fra 2021 af sammenhængen mellem beskatningen og boligens værdi – sådan som den fandtes frem til 2001. Afkoblingen mellem skat og boligværdi har været en afvigelse fra principperne i det generelle skattestop, som har knyttet sig til beskatning i procent. F.eks. er betalingen af indkomstskat gået op, hvis en person har tjent mere, og gået ned når personen tjener mindre. Forslaget rummer ordninger for overgang og indefrysning, som er ganske dyre og indviklede, hvilket imidlertid ikke underminerer det nødvendige stabiliseringselement, men må betragtes som et finanspolitisk og fordelingsmæssigt prioriteringsspørgsmål.
Nationalbanken opfordrer til en bred og holdbar aftale mellem Folketingets partier om den fremtidige boligbeskatning, der sikrer genskabelsen af sammenhængen mellem boligbeskatningen og boligernes værdi.