Nationalbanken afgiver jævnligt høringssvar, fx når nye lovforslag sendes i høring. Høringssvar giver dig indblik i, hvad Nationalbanken mener om konkrete forslag inden for emner, der hører under Nationalbankens formål.

Husholdninger og erhvervsvirksomheder

Høringssvar til forslag til lov om ændring af retsplejeloven, hvidvaskloven og forskellige andre love (Etablering af national enhed for særlig kriminalitet og styrkelse af indsatsen mod hvidvask m.v.)

Komplekse sager om hvidvask og terrorfinansiering bevæger sig på tværs af pengeinstitutter og landegrænser og er ofte af digital karakter. Der er derfor behov for en øget informationsdeling mellem virksomheder og myndigheder - både i og uden for Danmark. Vi støtter derfor forslaget om, at der oprettes et operativt samarbejde og etableringen af en fast-track ordning. Det bemærkes dog, at udkastet til lovforslag ikke indeholder særlige betragtninger ift., hvordan det operative samarbejde, vil operere i europæisk kontekst. Dette er særligt relevant set i lyset af sagernes komplekse karakter samt den seneste udvikling på området, herunder Europa-Kommissionens forslag til en ny fælleseuropæisk tilsynsmyndighed på hvidvaskområdet.